2. Troja labyrinter
Ved at tegne streger eller buer ud fra en grundfigur bestående af et kors + 4 hjørneprikker + evt. nogle hjørnevinkler fås væggene til et interessant system af labyrinter kendt 3000 år tilbage over flere verdensdele. Disse labyrinter vil her blive kaldt troja 1, troja 2 osv. og det vil blive vist hvorledes de kan varieres og ændres lidt for at tilpasses forskellige ønsker.
Symboler og mål
Se afsnittet om labyrinter i roma stil.
Indholdsfortegnelse for figurer:
Fig.
tr1: Troja 1, rund, kvadratisk, rektangulær
Fig.
tr2: Troja 2, med baneforløb
Fig.
tr3: Troja 3, med baneforløb
Fig.
tr4: Troja 2, kvadratisk, flervejs
Fig.
tr7: Troja 2, bølge-analyse
Fig.
tr8: Troja 1, 2, 3 rettet ud
Fig. tr1: Troja 1,
rund, kvadratisk, rektangulær
Troja 1 labyrint. Den simpleste troja labyrint, eller trojaborg labyrint efter Trojaborg på Gotland.
”Væggene” mellem banerne (eller skillelinierne eller bane-mellemrummene) konstrueres som vist i detail A ud fra et kors og 4 hjørne-prikker.
Figuren kan tegnes med afrundet form som vist i A eller i kvadratisk form som vist i B, C og D, med den helt kvadratiske form i C.
I detail E er kun baneforløbet vist (i afbildninger af andre typer labyrinter vises ofte kun baneforløbet).
Troja 1 kan ”strækkes” til rektangulær form som vist i detail F og detail G.
Spiralform er vist i fig. tr5 og trekantform er vist i fig. tr6 nedenfor.
Troja 1 følger bølgegrundfigur B som nærmere beskrevet i fig. r1 i afsnit 4 om labyrinter i roma stil.
Som især detail A viser har troja labyrinterne en indbygget ”skævhed” fra venstre til højre side af indgangen som kan føles som en ulempe ved planlægning af en regulær plads eller have-område til at benytte denne labyrint. For at dølge denne skævhed er der i detail C vist en kvadrat-afsluttende væg til venstre ved indgangen, der enten flytter indgangen til hjørnet, eller lader labyrinten starte med at have en kort blindgang til venstre for indgangen i midten, som vist i fig. e1 og fig. e2 i afsnit 7. Se også fig.tr8 nedenfor og fig. e5 i afsnit 7 med troja labyrinter rettet ud ved ”strækning”.
Labyrintologer og yndere af kulturhistorie og historiske labyrinter finder troja labyrinternes skævhed et interessant særkende som fremhæver denne labyrint og dens ældgamle kultiske mystik.
Fig. tr2: Troja 2, med
baneforløb
Troja 2 labyrint. Den mest benyttede troja labyrint. Den findes afbildet uafhængigt i kulturer i det meste af verden, fx ved Middelhavet, i Skandinavien, i Nordamerika, i Indien. Hidtil ældste fundne beskrivelse er på bagsiden af en lertavle fra Pylos i Grækenland år -1200. Dette er i rund eller kantet form Trojaborg labyrinten fra Gotland, og det er labyrinten afbildet i nordiske kirker og rundt om i Skandinavien til middelalderdans, og tegnet i Pompeji til at vise hvor uhyret bor.
Labyrint-væggene konstrueres ud fra et kors + 4 vinkler + 4 hjørneprikker.
Baneforløbet med den interessante rækkefølge er vist i detail B i gangene og i detail E i bane-afbildningen.
Troja 2 er nedenfor vist som et kvadrat og i andre udgaver i fig.tr4 og fig. tr8. Se også troja 2 i fig. e2, fig. e3, fig. e4 og i fig. e5.
Troja 2 følger bølgegrundfigur C, som nærmere vist nedenfor i fig.tr7.
Fig. tr3: Troja 3, med
baneforløb
Toja 3 labyrint. En stor troja labyrint som ses afbildet nogle steder, se fx kalkmaleri i Hesselager Kirke i fig. i2.
Grundfiguren til tegning af væggene er et kors + 4 store vinkler + 4 små vinkler + 4 hjørneprikker som vist i detail A.
Labyrinten kan som antydet evt. tillempes andre figurer end den runde og den rektangulære.
Labyrinten kan ”strækkes” til kvadratisk form og andre rektangulære former på samme måde som vist for troja 1 og troja 2.
Ved at indskyde flere vinkler kan større labyrinter konstrueres (troja 4 osv).
Troja 3 følger bølgegrundfigur D.
Fig. tr4: Troja 2,
kvadratisk, flervejs
Troja 2 kvadrat og troja 2 blind og flervejs.
Ved på tegningen at lægge en vandret linie gennem labyrinten lige under midten og forlænge alle de lodrette baner lidt (én banebredde) fås et kvadrat som vist i detail A.
Ved at indskyde en eller to ekstra gange som vist i detail B fås en labyrint med blindgange hvis ende-tværvægge er lukket, eller en flervejslabyrint hvis endevægge er åbnet. (Der bør ikke indsættes tværvægge og åbninger vilkårlige steder, idet troja-stilen bør bevares med de ens lange gange. Stilen i afbildningen med en ”stamme” og en ”krone” med store ”himmelhvælv” bevares).
Eksempel: ?1-væg er lukket og ?2-væg er åbnet. Hvis man så går længst ind mod midten i start til gang B2 og i modsatte side af ”stammen” kommer ud og vælger første gang til venstre ender man igen ved start. Hvis man ved start på ny så vælger den næste gang = B1 ender man i en blindgang. Vælger man ved start gang 1 og på højre side af ”stammen” drejer til højre (fordi det er nærmere midten) ender man ved start. Denne løsning er benyttet som kvadrat 20 troja labyrint i afsnit 7 på denne website.
Fig. tr5: Troja 1, med
spiral
Troja labyrinterne (og andre labyrinter) kan udvides ved i midten at indføje en spiral, her vist for troja 1. I fig.e1 i afsnit 7 er benyttet en ganske lille spiral.
Fig. tr6: Troja 1,
trekantet
Troja labyrinterne kan gives mange andre former end den runde og kvadratiske.
Her er vist et par eksempler konstrueret ud fra den runde form i A, med bibeholdelse af den oprindelige udgangsfigur med korset.
Fig. tr7: Troja 2,
bølge-analyse.
Troja 2 labyrinten vist i detail A, er klippet op i B, sidestykkerne drejet 90° ud i D, de yderste stykker yderligere drejet 90° i E. Denne lange figur er trykket sammen i F, baneforløbet tegnet op i H, drejet 90° op og spejlvendt i J. Dermed ses at labyrinten følger bølgefigur C i fig. r1 i afsnit 4. Blot er i troja labyrintens gang 1 = gang 2 i bølgefiguren.
Fig. tr8: Troja 1, 2,
3 rettet ud.
Troja labyrinterne har en karakteristisk skævhed i indgangssiden fra højre til venstre, som nogen ikke synes om. Denne skævhed kan rettes på forskellig vis, fx med en lille blindgang til venstre, eller ved at flytte indgangen til venstre hjørne, som det kan ses i fig. tr1 og tr4 ovenfor og i fig. e1, e2, og e3 i afsnit 7. Skævheden kan også rettes ud ved at ”strække” venstre side af labyrinten som det er gjort her. Derved ændres den karakteristisk startfigur med et kors i midten. Se ligeledes de udrettede troja labyrinter i fig. e5 i afsnit 7.
Ved at udelade hjørnevinkler eller inkludere ekstra hjørnevinkler i troja 2 labyrinten kan man konstruere andre ”mellemliggende” labyrinter af troja typen. Mellem troja 1 og troja 2 kan der konstrueres 14 forskellige labyrinter, og mellem troja 1 og troja 3 er der 78 nye labyrinter, alle med det karakteristiske troja kors i midten + 4 hjørneprikker + fra 1 til 7 hjørnevinkler. Mange af disse labyrinter opfylder ikke de labyrintregler som nogle eksperter benytter. Et eksempel på sådan en lille labyrint er vist i fig. ph6 til filosofisk betragtning og for at illustrere at ordet labyrint oprindeligt har betydet dansebane.
Indhold af øvrige afsnit:
5 Chartres Labyrinten i Chartres
7 Sammenlignende labyrint-eksempler