I Romerriget blev mange gulve lavet som gulvmosaik-labyrinter i en karakteristisk romersk stil med kvadrater delt ind i 4 kvadranter, og der har man bl.a. fundet denne interessante gulvmosaik-labyrint i det nordlige Italien nær Piadena og den berømte violinbygger-by Cremona. Denne labyrint vil her blive analyseret nærmere.
Symboler og mål
Se afsnittet: labyrinter i roma stil.
Indholdsfortegnelse for figurer
Fig. Rp1: Roma-Piadena Labyrinten
Fig. Rp3: Roma-Piadena
variant AABA’.
Fig. Rp1: Roma-Piadena Labyrinten
fra omkring år 0 er her optegnet i kvadrat og i cirkel form. Se foto i fig. i3 i afsnit 1.
4 radiær-baner, 4
kvadranter, 3 ens
Roma-Piadena Labyrinten består af 4 kvadranter, tydeligt adskilt af 4 radiær-baner. De 3 kvadranter er helt ens, den fjerde kvadrant ligner til forveksling. De 4 kvadranter gennemløbes efter tur.
Fra yderkant går man direkte ind mod centrum ad en radiærbane i kvadrantlinien, og fra centrum og ud gennemløbes den første kvadrant i en slags bølgeform, som det er tydeliggjort med farvelægning af cirkel-labyrinten i detail F. Efter færdiggørelsen af 1. kvadrant ender man ved yderkanten og så går man ind ad den næste radiær-bane og præcist gentager alt i 2. og derefter i 3. kvadrant. I fjerde kvadrant bevæger man sig ligeledes først ud fra centrum i bølgebevægelse men efter at have nået yderkanten bevæger man sig atter ind igen for at ende ved målet i centrum.
De 4 kvadranter er her benævnt A,A,A,B. Efter at have klaret 1. kvadrant har man glæden ved at opleve en gentagelse i 2. kvadrant og igen i 3.kvadrant, for så at møde en variation i 4. kvadrant. Dette er et godt klassisk princip kendt fra dans og musik.
Fig. Rp2:
Bølge-analyse
Roma-Piadena Labyrinten tilhører bølge-grundfigurerne C og H i fig. r1 in afsnit 4.
Kvadrant = bølge
Hver kvadrant gennemløbes i en slags bølgeform. I afsnit 4 om labyrinter i roma stil på denne website er der givet en oversigt over grundlæggende bølgeformer i fig. r1 til anvendelse i roma og troja labyrinter. Fra denne oversigt ses det at den ægte Roma-Piadena labyrint i 1 – 3 kvadrant følger bølgeform C, og i 4 kvadrant bølgeform H, her drejet til detail J.
Man har således i Norditalien for 2000 år siden set, at med to så simple bølgefigurer opnås at få en meget smuk og interessant labyrint.
Fig. Rp3: Roma variant AABA’.
Roma-Piadena Labyrinten har forløbet AAAB, altså hvor 1. kvadrant gentages præcist i 2. og 3. kvadrant og ændres i 4. kvadrant. I musikken benyttes formen AABA. Denne form kan ikke helt opnås. Her er vist formen AABA’, hvor A’ ses at være et præcist spejlbillede af A. A’ gennemløbes i bølgefiguren udefra og ind mod midten mens A gennemløbes indefra og ud. I kvadrantlinien til A’ går man fra midten og ud mens man i de 3 andre kvadrantlinier går ind mod midten.
Indhold af øvrige afsnit:
5 Chartres Labyrinten i Chartres
7 Sammenlignende labyrint-eksempler