1A. Labyrint-filosofi
Formålet med min website er at fremme anvendelsen af labyrinter som flisemønstre til byens pladser og anlæg. Så måske er det bedre at undlade at læse dette afsnit med labyrint-filosofi til efter at du har fundet den rette labyrint til dit formål. Tilbage til oversigten.
Indholdsfortegnelse for figurer:
Fig. ph3:
Tragliatella Vinkande
Fig. ph4: Hedning-Ariadne
Labyrint
Fig.
ph5: U-penetrable og u-extricable Ariadne Labyrint
Fig.
ph6: Moderne Ariadne Danse Labyrint
Mod til at gå ind i labyrinten
Ariadne gav Theseus et garnnøgle så han med denne tråd til enhver tid kunne finde ud af labyrinten igen. Hun gav ham også en klump beg til at kaste i munden på uhyret for at klæbe munden til og forvirre det. Idet Theseus således havde en livline i den ene hånd til at sikre et sikkert tilbagetog og et smart klæbende våben i den anden hånd overvandt han uhyret. Ariadne gav Theseus i den ene hånd visheden om at have den kendte verden og tilværelse altid at kunne falde tilbage på, og samtidigt gav hun ham i den anden hånd modet til at kaste sig ud i den farlige ukendte fremtidige verden, således at han som en mand af mod kunne gå ind i labyrinten med selvtillid, i stedet for at lade mystikken ved en ukendt labyrint få ham til at stivne af skræk og derved gå til grunde. Uforberedt er det frygten for at gå ind i labyrinten, frygten for at gå omkring det næste hjørne som underkuer dig, mere end det er selve minotauren.
Litteraturen fra oldtiden (fx Plinius) beskriver 3 vigtige labyrinter foruden Minotauros-labyrinten på Kreta: Lemnos, Etrurien, og Ægypten.
Kreta Minotauros Labyrinten, som blev ødelagt ca. -1400, var til dels kopieret/inspireret af den 100 gange større labyrint i Ægypten.
Herodot besøgte den store 3 dimensionale labyrint i Ægypten
ca. -450 og beskriver den som meget mere imponerende end pyramiderne og meget
dyrere i materialer og arbejde end samtlige græske bygninger tilsammen.
Romerske rejseberetninger fra ca. år 0 er enig heri. Labyrinten bestod af smukt
udsmykkede bygninger (12 paladser + 1000 huse) samt af underjordiske tunneller.
Dette formidable bygværk eksisterede i ca. 2000 år (delvis under opbygning og
udbygning), men har nu været forsvundet i snart 2000 år. Plinius oplyser den
ægyptiske labyrint endda går tilbage til år -3.500. Så Hermann Kern har givet sin berømte bog Labyrinthe; Erscheinungsformen und
Deutungen; undertitlen 5.000 Jahre Gegenwart eines Urbilds 1981, 1983.
Opførelsen af den etruskiske labyrint berettes at næsten udmarve kongeriget.
Lemnos Labyrinten havde 150 helt speciel smukke og nøjagtige søjler.
Disse 4 labyrinter er nok mere en myte end helt så store realiteter set med nutidens kritiske målestok. Jeg har indtryk af at de var specielt smukke store bygninger hvor man kunne gå fra rum til rum og fare vild, og på den måde var det en labyrint.
Sagnberetningen om Minotauros Labyrinten på Kreta er meget længere end fortalt her, og det er en særdeles interessant beretning. Mange detaljer i sagnet har siden været genstand for indgående filosofiske betragtninger i den vestlige litteratur.
Vergil (=Virgil) (70 – 19 f.Kr.) er med sit epos Æneis den store indflydelsesrige romerske forfatter af labyrintisk litteratur (”historiens gang er en uendelighed af labyrinter …”).
Boëthius (480 - 524) skrev Om Filosofien Trøst mens han sad i fængsel og afventede en dødsdom for påstået forræderi som statholder (”Ariadne er et billede på labyrinten og dens ophøjethed …”)
Dante (1265 - 1321) skrev som landflygtig i Verona og Ravenna Den Guddommelige Komedie, et allegorisk digt som nogle forfattere finder labyrintisk. På et manuskript i Vatikan-biblioteket er der tegnet 2 labyrinter.
Labyrintisk litteratur er grundigt dyrket af Doob i hans bog The Idea of the Labyrinth, 1990.
Indtil ca. 1500 var alle labyrinter afbildet som envejs labyrinter uden blindgange. Samtidigt beskrev litteraturen labyrinter som flervejs med blindgange, hvor man havde brug for en ariadne tråd for at finde ind i labyrinten og ud af den igen. Denne tilsyneladende modsætning har forundret nogle forfattere.
Jeg finder det ikke vigtigt med denne tilsyneladende modsætning mellem billedkunst og litteratur. Det var vanskeligt i gamle dage at lave korrekte afbildninger af 3 dimensionale objekter, så Plinius tegnede fx ikke en plan af den store Ægyptiske Labyrint. Når der så blev tegnet en labyrint med dens mystik og kult tror jeg at tegningen mere skulle forstås symbolsk end som en korrekt afbildning.
Endnu et synspunkt er, at labyrinter den gang og nu blev opfattet forskelligt. Vi ser rationelt på de veloplyste labyrintgange, mens vore forfædre uden elektrisk lys og påvirket af overtro var bange for at vandre i labyrintgangene og frygtede hvad der ville ske rundt om det næste hjørne og bange for om de kunne finde tilbage. Dette er på samme måde som man som barn var bange for at gå i et mørkt loftsrum eller i en mørk lade. Hvis man ikke tør gå tilbage samme vej som man kom eller taber besindelsen og ikke kan finde frem eller tilbage er man lige så meget fortabt i en envejslabyrint som i en flervejslabyrint.
En labyrint er både dynamisk og statisk. Den er dynamisk ud fra en labyrintvandrers syn, som kun kan se nogle få skridt frem, og den er statisk ud fra en observatørs syn som ser det hele fra oven. En labyrint kan opfattes som en indviklet vej frem til et mål eller som et kunstnerisk mønster, og vores formål her er at gøre begge dele bedst muligt.
Da labyrinten bliver set så forskelligt af en person der vandrer i den, og af en person der ser mønstret fra foroven, indbefatter en labyrint både orden og uorden, klarhed og forvirring, dygtig design og kaos, som Doob udtrykker det. At gå en dans i den simple troja 1 labyrint er som livet. Først går man i den ene retning, lige ud eller i bue, med dens lykke og ulykke. Så drejer man skarpt for at gå i den anden retning, med håb om bedre lykke. Så drejer man igen, med fornyet håb.
Livet kan måske også ses som den lille chartres ch5 labyrint ”du kan ikke fange mig” i detail J i fig. ch7 (eller den større ch8 labyrint i detail D i fig. ch6). Det er vigtigt her i livet aldrig at blive klemt op i et hjørne som man siger, eller når man forfølges i denne labyrint med livets snørklede gang altid at vælge den omvej som giver flugtmulighed og ikke komme til at vælge den vej som fører til det blinde centrum, måske med en minotaur.
Labyrintvandring, som en kvadrilledans?
Hvad sjovt er der ved at gå i en envejslabyrint, hvor vejen frem er givet, og måske er de 4 kvadranter endda ens som i en roma labyrint? Det spørgsmål stilles undertiden af kloge mennesker som skynder sig gennem labyrinten med deres fornuft i stedet for at nyde en langsom gang med deres følelser.
Jeg har altid været meget interesseret i folkemusik og folkedans se min website http://lavigne.dk/oldfolkdance/. En munter folkedans kunne være en kvadrilledans. 4 par står i en firkant klar til at begynde dansen. Så spiller spillefolkene musikken 6 gange med stor fornøjelse, og de lystige dansere danser gladeligt dansen 6 gange med velkendte små variationer i en enkelt linie. Når det hele er ovre står de 4 par på samme måde som da de startede, så har de opnået noget ved det? ?
Ariadne betragtet som labyrint
Ariadne gav Theseus et garnnøgle for at han kunne finde vej i labyrinten. Hun fik garnet ved at trevle sin kjole op. Dette garn er specielt ved at kunne lede dig sikkert gennem labyrinten. Derfor er Ariadnes garn, ledetråd, meget vigtig her i livet, vores labyrintiske liv, og i filosofien, som virker labyrintisk. Så dette specielle garn gør Ariadnes tøj helt specielt. Hendes tøj er således labyrintisk.
Fig. ph1: Ariadne
Labyrint 1
En kombineret chartres, roma, og troja labyrint. En chartres 5 bane, med en roma 3 bane indeni, med en troja 3 bane indeni, med en spiral 1 bane indeni i midten.
Labyrinten er sammensat af troja 1 med en spiral i midten fra fig. tr5, + en forstørret roma Si11-5rp3-1 fra fig. r16 detail U, + en meget forstørret flervejs chartres Si12-2ch5F2-1 fra fig. ch7.
Labyrinten i detail D, E, H har fået troja labyrinten strakt for skævhed ligesom i fig. tr8, og fra et kunstnerisk synspunkt (betragtet fra oven) finder jeg denne labyrint smukkere og mere rolig og symmetrisk.
En labyrint sammensat af 4 komplette labyrinter kan næppe være mindre end vist her. Den ydre chartres ch5 kunne være ch3 hvilket giver Si21 i alt i stedet for Si25, men vi ønsker ch5 flervej labyrinten til at symbolisere Ariadnes tøj.
Ariadne er den vigtigste person i labyrint-filosofien. Hun er den som kan hjælpe Theseus, kan hjælpe dig gennem labyrinterne her i livet. Hun er helt igennem indbefattet af labyrint-ideen, i hendes bevidsthed, i hendes underbevidsthed, i hendes krop og i hendes tøj. Denne noget abstrakte metaforiske beskrivelse i ord af Ariadne som en labyrint i 4 dele er her omsat direkte til afbildning af den viste kvadratiske labyrint i fig. ph1:
- Den ydre chartres labyrint er Ariadnes tøj.
- Den næste roma labyrint er Ariadnes legeme.
- Den næste troja labyrint er Ariadnes bevidsthed, hendes forstand, hendes tanke.
- Og den inderste simple labyrint, spiralen, er Ariadnes ubevidste, hendes sjæl.
Labyrinten sammensat af 4 labyrinter viser Ariadne som et totalt individ:
- Den ydre chartres labyrint er Ariadnes tøj, lavet af ariadne garn, denne fantastiske tråd som kan lede dig som en Theseus sikkert gennem labyrinter af vanskeligheder i tilværelsen. Ariadnes legeme er givet hende ved fødslen, men hendes tøj har hun bestemt. Derfor er den ydre chartres del en flervejs labyrint. Hun har villet have sit tøj til at være kompliceret: det er ikke ligetil at finde ud af hendes tøj, at afvikle det, at trevle det specielle garn op. Når en labyrintbane er passeret, dvs. en tøjdel trevlet op, så er hun stadig klædt på af en anden del, hun afslører ikke hele kroppen til andre end Theseus, hun har stadig meget af garnet i behold.
- Ariadnes legeme, den af naturen givne materielle personlighed, er en simpel roma labyrint. Med de 4 radiærbaner i kvadrantlinierne tror labyrint vandreren hver gang at han uden videre er ved at gennemtrænge denne labyrintdel, blot for at finde at han i bølgeform bliver ført mod ydersiden igen. Det er anstrengende at komme ind til Ariadnes bevidsthed og udholdenhed er nødvendig for at nå frem.
- Den indre labyrint (som fører frem til spiralen) er Ariadnes bevidsthed, hendes forstand, hendes ikke materielle personlighed, og denne labyrintdel er en troja labyrint, den ældgamle labyrint fra mange steder i verden der har rødder tilbage til da mennesket udviklede sig til at kunne tænke og fantasere om tilværelsens dybere mening. Den labyrintiske bevægelse her er først den ene vej rundt så den anden vej rundt, således at emner i Ariadnes overvejelse er velgennemtænkt.
- I midten af labyrinten er der en lille spiral, metaforen for Ariadnes rene ærlige underbevidsthed, hendes sjæl, med hendes unge sande ægte kærlighed til Theseus, (indtil han senere forkastede hende på Sicilien, og hendes spiral-labyrint fik det første knæk, hendes sjæl dets første sår).
Der kan tegnes mange flere Ariadne labyrinter, og jeg vil her vise et eksempel, med den legendariske troja 2 labyrint som Ariadnes kloge forstand:
Fig. ph2: Ariadne
Labyrint 2
En kombineret chartres, roma, og troja labyrint. En chartres 5 bane, med en roma 4 bane indeni, med en troja 7 bane indeni, med en spiral 1 bane indeni i midten.
Labyrinten er sammensat af en troja 2 med en spiral i midten ligesom det er gjort for troja 1 i fig. tr5 + en forstørret roma Si11-3rp5-1 fra fig. r16 detail S, + en meget forstørret flervejs chartres Si12-2ch5F2-1 fra fig. ch7.
Den runde udgave er med cirkulære ydre chartres og roma labyrinter, dvs. troja 2 labyrinten er modificeret lidt for at passe med koncentriske cirkler og samtidigt beholde dets karakteristiske startkors til vægkonstruktion (her vist som et hvidt kors mellem brune baner).
Til brug som flisebelægning til en plads er det en ret stor labyrint: med brutto 1 meter brede gange fås den samlede længde af labyrint-gange til mere end 1 km, afhængigt af hvor heldig man er med at finde vej i den ydre flervejs chartres labyrint.
Kristus -Theseus.
Dygtige Ariadne, som var parat til at ofre sit tøj for at give Theseus den vigtige ledetråd, parat til at hjælpe menneskeheden finde vej gennem livets ugennemtrængelige labyrint, og overvinde minotauros, dvs. undertrykke farer, hun er beundringsværdig. Men denne unge kvinde af tvivlsom herkomst der her klæder sig af opnår ikke denne beundring i kristendommen. Så det var ikke kvinden Ariadne men manden Theseus der i kristendommen opnåede at komme til at stå for det labyrintiske.
Forestillingen at livet er en labyrint forekommer allerede i romertiden (Seneca ca. 50 e.Kr) og indgår i tidlig kristendom og i middelalder-kristendom (Gregorius fra Nyssa ca. 350). En labyrint er u-penetrabel og u-extricabel, dvs. man kan ikke finde ind i den og man kan ikke finde ud af den uden fører, finde ind til dets hellige centrum i en slags labyrinter og finde ud af en anden slags labyrinter, fx den labyrint man skal igennem i døden for at komme i himlen. Kun Jesus som Kristus-Theseus kan lede os den rigtige vej gennem livets komplicerede labyrint, en labyrint fyldt med farlige valgmuligheder og blindgange (altså en flervejslabyrint). Kun ved at følge dåbens vej kan man undslippe dødens labyrint, undslippe livets vildfarelser og uvidenhed. Så labyrinter kan findes på døbefonde og i kalkmalerier i middelalderkirker. Disse afbildede labyrinter er alle envejslabyrinter (uden blindgange) fordi de skal (efter min opfattelse) kun vise den ene rette vej som angivet af Jesus som Kristus-Theseus, det ondes bekæmper og leder af den rette vej til frelse.
Fig. ph3: Tragliatella
Vinkande
Troja 2 labyrint indridset i en etruskisk vinkande fra 630 f. Kr., mindre del af den samlede billedudsmykning. I labyrinten er der skrevet navnet Troja (TRVIA spejlvendt). Foran rytterne er der marcherende soldater (som ikke er vist her).
Tegningen bliver sædvanligvis tolket til at forestille opvisningen troja-spillet, som senere fremført og beskrevet af romerne. Eller det viser labyrinten på Kreta med Theseus’ succesfulde rejse, se Kerns bog med hele afbildningen med forklaring. De kærlige par til højre i figuren (bliver ofte ikke vist i gengivelser i litteraturen) bliver så forklaret som Theseus og Ariadne efter at Theseus så heldigt var sluppet ud af labyrinten ved at benytte garntråden fra Ariadnes optrævlede kjole.
Ariadnes mor, måske som i det nederste billede, måtte være delvis gemt under kohuder for at narre den hellige tyr til at elske med hende, ved hvilken lejlighed hun undfangede Minotauros (det senere labyrint-uhyre). Mødet mellem Helligånden og Jomfru Maria som blev guddommelig gravid foregik helt anderledes.
Rytterne har udsmykning med fugle på deres skjolde for at vise at de kan slippe ud af labyrinten lige så let som Daidalos og hans søn Icaros gjorde ved at lave vinger og flyve ud. Bag den forreste rytter sidder der en vanskabning, et monster eller minotauros, fjernet fra dets indespærring i labyrinten (efter min opfattelse).
Gravid med guder
Den højst placerede kvinde i kristendommen er Jomfru Maria, Jesu moder. Hendes begrænsede position blev stærkt reduceret i protestantismen. Da Jomfru Maria havde født Jesus kunne hun fortælle sin forlovede Josef at barnet ikke var hans, men som hun var blevet betroet trekvart år tidligere ved mødet med Helligånden var barnets far Gud i himlen.
I én ud af 1000 familier fødes der et unormalt barn, og i én ud af 100.000 familier fødes der et meget vanskabt barn. Den danske salmedigter Brorson (ca. 1750) havde et sådan familiemedlem boende i et låst havehus eller tårnværelse, og herfra kunne Brorson ofte om aftenen når han sad og skrev og digtede høre den tossede råbe og skrige. I dag bliver disse handikappede holdt inde på institutioner. Ariadne havde en sådan vanskabt bror: Minotauros i labyrinten.
På det tidspunkt, næsten 2000 år før Jesus blev født, var tyren hellig som en gud på Kreta. Ariadnes mor Pasiphæ havde med speciel hjælp fra Daidalos elsket med en sådan hellig tyr medens hendes ægtemand kong Minos var væk for at straffe Athen. Så det barn hun fødte, var vanskabt, med et hoved som en tyr, en Minotauros. Ved at videregive denne forklaring var kong Minos fri for faderligt ansvar og han lod Minotauros indespærre i labyrinten, som til dette formål blev bygget af Daidalos, mester-bygmesteren fra Athen. Efter at Ariadne havde held til at hjælpe Theseus ud af labyrinten blev Daidalos og hans søn Icaros som straf smidt ind i labyrinten. Her kunne de ikke finde vej ud igen og de måtte lave vinger og flyve ud. Trods faderens advarsler fløj Icaros så tæt på solen at den voks der holdt fjerene smeltede og Icaros styrtede i havet.
Fig. ph4: Hedning-Ariadne Labyrint
En
kombineret
Labyrinten er sammensat af en troja 2 flervejs fra fig. tr4 med en spiral i midten ligesom i troja 1 i fig. tr5, + en forstørret udhulet roma Si17-1rp9-1 fra fig. r5, + en meget forstørret flervejs chartres Si12-2ch5F2-1 fra fig. ch7.
Ariadnes forstand og bevidsthed er her en hednings forstand fordi labyrinten som viser hendes forstand er en flervejs labyrint. En kristen labyrint er envejs (uden forkerte valgmuligheder) som kun viser den eneste sande vej som givet af Jesus som Kristus-Theseus.
U-penetrable og u-extricable
labyrinter – også i afbildning
Et vigtigt emne i filosofi og i religion i tidlig kristendom og i middelalder-kristendom er den u-penetrable labyrint som man ikke kan trænge ind i og komme ind til centrum af, og som man ikke kan komme ud af igen, fordi den er u-extricabel. Dødens labyrint er sådan en labyrint man skal igennem fra livet til paradis, en labyrint man kun kan finde vej i med den rette leder. Som beskrevet i det foregående skal en sådan labyrint ikke forstås strengt logisk, men man skal ”lege lidt med” og betragte labyrinten filosofisk som meget vanskelig og u-penetrabel og u-extricabel til trods for dens enkle form i afbildning.
For en flervejslabyrint med blindgange er det en gammel god regel at man altid kan komme igennem labyrinten (både ind i den og ud igen) ved konstant at følge en væg med venstre hånd (eller alternativt konstant højre hånd). Gå ind i den blinde gang og følg venstre væg og snart efter kommer du ud igen og kan fortsætte ad den helt korrekte vej, er opskriften. Bruges denne regel fx på troja 2B flervejslabyrinten vist i fig. e3 detail A og beskrevet i fig. tr4 detail B ses det at virke fint både ind og ud hvad enten der benyttes venstre eller højre hånd. Så denne labyrint behøver ikke at være så vanskelig endda. Denne labyrint er også vist med brun farve lige her ovenfor som Ariadnes forstand og bevidsthed i fig. ph4.
Men denne nemme regel virker ikke på den lille simple flervejs chartres labyrint ch5F i fig. ch7 detail F, H, J (”du kan ikke fange mig labyrint”). Denne labyrint er benyttet som den ydre labyrint, som Ariadnes kjole i denne sektions Ariadne labyrinter, fx i fig. ph4 her ovenfor. Benyt venstre hånd og gå rundt i de ydre baner 360° rundt og du er ført ud af labyrinten igen, uden at have nået ind til midterdelen. Det samme sker ved brug af højre hånd. Labyrinten er således u-penetrabel. Så prøv at starte i midten for at komme ud ved at benytte enten venstre eller højre hånd og du kommer til at gå gennem hele labyrinten uden at komme ud. Labyrinten er således også u-extricabel.
Nu vil en lille labyrint som ch5F næppe give problemer for labyrint-vandreren når den placeres som indgangslabyrint som vist ovenfor i fig. ph4. I afbildninger af Ariadne ovenfor i Ariadne-labyrinter har jeg valgt den historisk ældste labyrint i midten og den yngste til hendes tøj. Men hvis vi placerer flervejslabyrinten ch5F indeni roma labyrinten som vist nedenfor i fig. ph5 så vil den rigtige vej til målet synes mere forvirrende når vandreren bliver sendt tilbage til det sted han har været tidligere.
Fig. ph5: U-penetrable og u-extricable
Ariadne Labyrint
En kombineret roma, chartres, og troja labyrint. En roma 3 bane, med en chartres 5 bane indeni, med en troja 9 bane indeni, med en spiral 1 bane indeni i centrum.
Labyrinten er sammensat af en troja 2 med en spiral i midten ligesom i troja 1 i fig. tr5, + en forstørret flervejs chartres Si12-2ch5F2-1 fra fig. ch7, + en meget forstørret udhulet roma Si11-5rp3-1 fra fig. r16 detail U.
Ariadnes legeme labyrint (med grøn farve i detail A) er her u-penetrabel fra ydersiden og u-extricabel indefra under benyttelse af den simple regel for flervejslabyrinter med at lade venstre (eller højre) hånd konstant følge væggen.
Ingen adgang – selv under ledelse af Kristus-Theseus
Den sidste figur i denne sektion (fig. ph6) er en danse-labyrint, fordi oprindelig var ordet labyrint = dans. Jeg har valgt en labyrint af den specielle troja type som kan konstrueres med kun 1 hjørnevinkel (eller 2 eller 3) i stedet for 4 hjørnevinkler som i troja 2. Denne labyrint, troja 1¼N, har en lukket bane, uden adgang. Jeg ved ikke om den er beskrevet i litteraturen. Men hvis jeg her skulle fortsætte min middelalder religiøs filosofering kan man sige at man her har en labyrint der er så u-penetrabel at en del af den er uden adgang selv under guddommelig ledelse af Kristus-Theseus. Så en del af verden er så ophøjet at intet menneske kan få adgang hertil.
Fig. ph6: Moderne
Ariadne Danse Labyrint
En speciel “troja labyrint”, en troja 1 med 1 ekstra hjørnevinkel “7 minutter forbi nord” på tegningen, så jeg kalder den troja 1¼N.
NB: dette er ikke en labyrint af Ariadne på samme måde som ovenfor i fig. ph1 - 5, men en labyrint til Ariadne at danse i. Og NB: tegne-målestok her i troja er det dobbelte af fx fig. ph5.
En del af labyrinten har en lukket bane uden adgang. Så denne figur kan ikke kaldes en rigtig labyrint i henhold til mange labyrint-specialisters definition.
Denne ”labyrint” er et forslag til en labyrint-dansebane til de adskillige grupper af gammeldansere og folkedansere hvor spillemændene står midt i danselokalet (på samme måde som hos Spillemandsdansen i Lyngby på DTU, se fx mine billeder på http://lavigne.dk/oldfolkdance/ dans 19 og dans 15). Spillemændene kan så stå i de blå lukkede baner i denne ”labyrint” og danserne bevæger sig i en lang bugtet række langs den grønne bane med retning mod målet i centrum. Den afbildede ”labyrint” her er en af mere end 50 troja lignende labyrint figurer som kan konstrueres ”mellem” troja 1 og troja 3. Det er en meget lille labyrint, passende til forhold hvor man en danseaften ind imellem andre danse ønsker en enkelt labyrintdans i traditionel langsom bevægelse. Der er, eller kan konstrueres større ”troja labyrinter” af denne type til længerevarende labyrintdanse eller til labyrintdanse i hurtigere bevægelse (fx ”Nu har vi jul igen” løbe-typen, polska-løb).
I den måde vi i dag danser folkedans på i folkemusikhus-lignende grupper synes jeg at det ikke altid behøves at lade danserne danse den samme vej tilbage ud af labyrinten igen, men efter at være kommet frem til målet i centrum kan danserækken bryde ud og danne en lukket kreds rundt om musikken, og dermed være klar til den næste almindelige folkedans. Bortset fra dette specielle mål i centrum i labyrintbanen her er det her beskrevne jo danse som vi lejlighedsvis danser adskillige steder, fx i grupper i Storkøbenhavn fra 1980 og frem.
Det kan gøres til en historisk nordisk jungfru-dans ved at have en jungfru Ariadne (eller Theseus) i midten som venter på at blive reddet ud af labyrinten, ved at danse med som nr. 2 i rækken. I den beskrevne dans kunne en af spillemændene vælges som Ariadne. En lang bugtende række af dansere både på vej ind og på vej ud ad den samme bane kræver en banebredde på 1,5 – 2 m. Dermed fås også en lang bane, større labyrintdimension. Så labyrinten kan ofte ikke vælges som en større type end vist her. Og den meget simple troja labyrint vist her behøver vel snart næppe at blive tegnet op på gulvet?
For de romerske historiker kunne en labyrint være en stor indviklet bygning, lige så vel som de små romerske gulvmosaikker nær ved indgangen til en villa. Men det ældgamle ord labyrint (labyrinthos) har oprindelig betydet en dans på et ganske bestemt optegnet baneforløb (labyrint-mønster). Homer skriver i Iliaden at Daidalos lavede en danseplads, labyrint, til Ariadne med markeret dansebane (fx som den grønne bane i fig. ph6 ovenfor, eller snarere troja 2 ).