Moderne gammeldans: Folkedans med standard dans og latin dans

Søfolk rækker ud

Trin: Cha-cha-cha; gå gå 1 chasse; vippolka

Rækkedans

Andre danse - Indholdsfortegnelse

In English

5b

Noder i pdf-format

Melodi (violin, harmonika)

Mel + 2 stemme

Klarinet A

Klarinet B

Mel+a-st

a-st Klarinet A

a-st Klarinet B

Afsnit på denne side

Danse-beskrivelse

Trin og figurer

Musik

Video-reference

 

 

 


Vores sømand har været en tur i Vestindien og hjembringer fremmed inspiration til denne dans.

                                                                                                                            

Dansebeskrivelse

 

Opstilling parvis i 2 rækker: herrer i den ene side og damer i den anden side.

 

Melodi: Bråd-søer, dvs. den samme som til dans 5a: Søfolk på række; (her øverst på siden er der henvisning til mel+a+b med nærværende danseoversigt).

 

Oversigt:

 

Dansen består af 4 dele: hilse på rækker, hilse vandring, parvis med egen, forreste par til bagerste plads:

 

1        rækker hilser på hinanden med cha-cha-cha, bytter over og hilser, bytter hjem

2        alle drejer til højre og går hilse-vandring (evt. række ud efter hinanden), rundt og hjem

3        parvis med egen, new york fremvisning, byt over og fremvisning der; eller parvis mere fri dans

4        forreste par danser ned til bagerste plads med vippolka

 

Detaljeret beskrivelse:

 

Melodi: Bråd-søer (den samme som til dans 5a: Søfolk på række)

 

takt nr

1-2                Cha-cha-cha grundtrin med hilsen frem mod egen, v fod frem; så tilbage hø fod …

3-4                Rækker bytter plads med gangtrin, hø skulder mod hø skulder og

1-2                der har alle igen samme cha-cha-cha hilsetrin for egen (gå gå cha cha cha).

3-5                Rækker bytter plads hjem med gangtrin, hø skulder mod hø skulder.

 

6-9                Alle drejer lidt til højre. Forreste H og forreste D (i hver deres ende) drejer 180º hø om (med solen) og går bag om deres række til bagerste plads idet de tager hele deres række med.

6-10              På bagerste plads drejes hø om og rækker går op til den plads man kom fra. Undervejs i denne vandring møder man alle i modstående række ved at se til venstre og alle i egen række ved at se til højre. Man hilser i al hast med nik og evt. undertiden håndklap.

 

11-12            Nu står alle på oprindelige plads overfor egen danser. Med egen danser er der parvis cha-cha-cha fremvisning (new york) til H hø og til v.

13-14            Rækker bytter plads med gangtrin, hø skulder mod hø skulder og

11-12            der har alle igen samme cha-cha-cha fremvisning med egen.

13-15            Rækker bytter plads hjem med gangtrin, hø skulder mod hø skulder.

                     (Denne del kan for øvede suppleres med mere fri dans, fx pladsbytning med egen ved at D danser under H hø arm idet begge danser frem og over på gå gå 1chasse).

 

16-23            Forreste par (H hø ende) har vippolka ned mellem rækker for at ende på bagerste plads (idet rækker klapper). Derefter er der et nyt forreste par.

 

 

Danse-trin og danse-figurer:

 

Se dansen Sømands-rheinlænder med forklaring af grundtrin: gå gå 1chasse og af vippolka.

Dansen er hurtig: så små skridt.

Har man lyst: så fx lidt cha-cha-cha vug i hoften (gulvet duver).

 

Grundtrin i cha-cha-cha: H: start samlede fødder, frem på v f med vægt, vægt tilbage til hø f , sidechasse til v cha cha cha; baglæns hø f, frem til v f , sidechasse til hø cha cha cha. D følger H (dvs hø f tilb , frem på v f gå, sidechasse til hø, osv). Alm. fatning eller to-hånds fatn.

 

Fremvisning: D hø hå i H v hå, front mod hinanden, H: drej 90 grader til højre (medsols) idet v f ud, vægt tilbage til hø f , front mod hinanden igen sidechasse til venstre; D: spejlvendt; (svarer til New York variationen eller crossover break i cha cha cha dansen).

 

 

Musik

Melodien består af 4 dele, 5 linier. Linie 1 er på nær takt 3 opbygget helt som den grundlæggende sømands-rheinlænder melodi ”Golfstrømeren”, for at få godt fat i danserytmen med gå gå 1 chasse.

De øvrige linier er med præg af calypso stil for at få det vestindiske sømandspræg.

Hviletegn på sluttonen i takt 23 angiver en fordobling af værdien af ¼ noden (= reglen i spillemandsmusik), eller som man bliver enige om.

Spilles: 4 grundslag + 4 lette efterslag pr takt (grundslag på 1, 2, 3, 4 og efterslag på 1½, 2½ osv).

Kontrabas markerer slag 1 som i sædvanlig dansk musik, mens lettere rytmeinstrumenter kan fremhæve slag 2 (evt. med vestindisk inspiration). Ethvert orkester finder sin egen spillestil.

 

 

Video

Der er mange danseinstruktions-videoer med cha-cha-cha, se video-oversigten