Bonde-danse til det gamle landbrug
Bonde-folkedanse
|
Indledning, forord, resume
|
gangtrin, polka, vals, hopsa, hurretrin, skottis, mazurka,
hambo,
sønderhoning |
|
|
i1
|
|
Et danse-billede på det
gamle landbrug i traditionel dansk folkedans struktur
Ved
at være med i disse danse her får man på en
fornøjelig måde et billede af livet i dansk landbrug for
100 år siden med bl.a. den store udvikling i brugen af
gård-vindmøller.
Bondegårdens vartegn: en
vindmølle på taget.
En typisk bondegård i første halvdel af 1900 tallet har en
vindmølle på taget, det karakteristiske landskabsbillede
især i det forblæste Vest- og Nord-jylland.
En vindmølle var et stort teknisk fremskridt i mekaniseringen af
landbruget og i den samfundsmæssige frigørelse af
landbrugsgårdene fra en antikveret hæmmende social struktur.
Dette er min mors fødegård fra 1920 i Skallerup på
Nord-mors.
Hvorfor disse nye folkedanse?
I 1999 skrev jeg en stor website (på engelsk) om 20 danske
folkedanse. (Den blev skrevet på www.folkdance.suite.dk oprettet
af lægeforeningen DADL hos UNI2, men den blev pludseligt nedlagt
i jan 2009. Så nu er den placeret på:
http://lavigne.dk/oldfolkdance/
).
Den gav straks anledning til mange kommentarer fra hele verden, som fx
hvad er billedet i dansen "trommelvalsen"? Er tromlen en mark-trommel
til agerbruget eller er det snarere en slags industri-trommel? Der
må vi vel sige at billedet er i de fleste tilfælde
gået tabt.
Jeg har som spille- og danse-leder under opbygningen af
Spillemandsdansen i Lyngby (der dansede hver tirsdag på DTU i
godt 25 år) syntes
at vi havde melodier og danse nok i de allerede kendte, og fandt det
unødvendigt med de mange amatør-bidrag af nye melodier og
undertiden også danse som lignede det kendte - uden at give et
nyt budskab. Da jeg så i Hjørring med ellers kun 15
danseaftener om året oplevede at være med til at danse de
nye Ragna Tang danse fordi man havde ønske om fornyelse i et 30
årrigt dansevirke, tog jeg i 2007 disse mine danse op med
hæftet "Ølle bal-jawtner nør te æ fjord" (11
Nordenfjords bal-aftener), hvor hver dans giver et billede af en
situation i det gamle landbrug. Og derefter fortsatte jeg med
hæftet med mine 26 sømandsdanse, der benytter cha-cha-cha
og latin danse og standard danse grundtrin (Se:
http://lavigne.dk/modernfolkdance/
eller se: www.mejlhede.dk).
Dansk folkedans:
Struktureret: i nøje
sammenhæng med musikken følger dansen et bestemt
forløb som er ens for alle i salen, med kreds, kæde og
parvis dans.
Forudsigelig: begge ved hvad der kommer
næst, herren skal ikke bekymre sig om at planlægge
danseforløbet og damen skal ikke blot følge herren men er
ligestillet med ham og kan hjælpe med i en fælles
danseopgave.
Social: danseforløbet
fører danseparret rundt i salen til andre par og giver lejlighed
til at danse med tilfældige andre partnere.
I dansk
folkedans indgår grundtrin som polka, vals,
hurretrin, hopsa, osv.
Musikken til dansene her er
søgt opbygget pædagogisk dansevenligt så melodien
hjælper med at angive den overordnede dansestruktur (med fx skift
fra kæde til pardans) og også i mange tilfælde i
detaljer at angive de enkelte dansetrin. Altså: nye danske danse
til ny
dansk musik.
11 bal-aftener (= ølle
bal-jawtner på vendelbomål):
Vi har her nogle danse som kunne passe til 11 bal-aftener og give nogle
historiske billeder fra landbruget for 100 år siden. I
kaffepausen kan man lade de gamle landbrugs-kyndige berette deres
viden. Og i Vendsyssel kan man måske yderligere krydre
kaffepausen med et landbrugsdigt af min farbror Johannes Hadding, som
jeg med held har gjort det både i Vendsyssel og i
København (se:
http://lavigne.dk/oldfolkdance/accessor/wendelbo.htm
eller se:
www.mejlhede.dk). Jeg
foreslår at man kan
sætte nogle af dansene sammen til dansefølger (hvor en
dans naturligt går over i den næste uden afbrydelse, fx de
5 danse for at køre kornneg hjem). Dermed er der ca 11 danse /
dansefølger i alt. Disse 11 danse dækker alle almindelige
typer af grundtrin danset i gammeldanse kredse og alle almindelige
dansefigurer (kvadriller osv). Med disse allegoriske danse-billeder har
vi beset lidt af landbruget.