Hjemtur: høstvogn på stubmarken
|
|
Trin: sønderhoning |
|
Pardans |
|
12
|
Noder i pdf-format |
|||||
|
Afsnit på denne side |
|
Hjemturen med fjælvogn:
sønderhoning
Når
der er læs i kører vi det hjem i laden,
og hvis man synes kan dansen ”Stikke neg op” udbygges
i et evt. efterspil hvor læsset køres hjem med knirkende vogn og hjul: til gang
eller sønderhoningsdanse, for dem som har kræfter og lyst til at tage dette med
i høstarbejdet. Man kan slutte af med denne korte sønderhoning (som man kun
behøver at parvis gå fremad til), eller man kan (af hensyn til de ivrige
sønderhoningsdansere) medtage både sønderhoning + fannik + rask sønderhoning
(de næste danse) for at danse på hele hjemturen med den knirkende og pibende
høstvogn.
Parvis gang
eller sønderhoningsdanse:
1 sønderhoning på stubmarken
2 fannik på
markvejen
3 rask sønderhoning på gårdspladsen
Se denne og de to næste danse.
Der kan således spilles og danses 0 eller 1-3 af
disse danse som falder i smag:
1 sønderhoning spilles og danses det antal
gange som danselederen synes. Vognen kører vandret og lidt op af bakke.
2 fannik spilles noget hurtigere, for nu
går det også lidt ned af bakke
3 rask spilles det antal gange som noderne
viser (ikke for hurtigt, det er ikke en valse-melodi); vognen køres på plads i
laden eller ved laden.
Opstilling
parvis.
Der er en meget
anvendt speciel sønderhoningsfatning hvor damen har venstre arm vredet om bag
ryggen m.m. Men man kan udmærket med fornøjelse danse sønderhoning med en helt
almindelig afslappet fatning hvor damens højre hånd er i herrens venstre hånd,
eller den lidt tættere hvor herren med venstre hånd holder om damens overarm.
Man skiftevis
går ved siden af hinanden og danser rundt med de specielle sønderhoningstrin.
Man bestemmer selv hvornår man skifter fra det ene til det andet.
Sønderhonings dans er speciel ved at man
danser en 3/4 dans til en 2/4 melodi, og ved at herrens og damens trin er
forskudt i forhold til hinanden.
Der er her søgt komponeret en
sønderhonings melodi med vognhjuls-knirk
Spilles
som sønderhoning: grundslag på 1 og 3 og omtrent ligebyrdige efterslag på 2
og 4.
Dvs. fyldige bløde lange grund- og efterslag
(efter min mening).
(Dette er jo helt anderledes end hopsa og fx
skottis og polka og vals).
(Enhver spillemand finder jo sin gode
spillestil).
Sønderhoning (og fannik) har et par indledende
takter uden de høje toner (=
knirkelyde) for at ”løbe melodien i gang” i den rigtige form.
Fjælvognen knirker
og fortæller sin egen historie.
(Klik)