1. Labyrinter, indledning
Labyrinter har siden oldtiden fascineret folk over det meste af verden. Der er spænding og mystik, der er gys og fare, eller der er opløftet religiøsitet ved at gå ind i en labyrints snørklede gange.
Den mest mystiske klassiske labyrint er den sagnomspundne labyrint som kong Minos lod bygge på Kreta ved sin dygtige bygmester Daidalos. I labyrinten befinder sig det frygtelige uhyre Minotauros. Uhyret bliver overvundet af den modige kongesøn Theseus som kun finder ud af labyrinten igen fordi han fik et garnnøgle af Ariadne, datter af kong Minos. Siden er Ariadnes tråd og labyrinter gået over i filosofien og psykologien og talemåden som et abstrakt begreb: man skal finde og følge Ariadnes tråd. Selve labyrinten på Kreta eller en tegning af den har man aldrig fundet, og det er måske også bedst for at bevare den spændende mystik. Da det har været nødvendigt at benytte en Ariadne tråd har Minotauros Labyrinten været en flervejs-labyrint evt. med blindgange (fx i stil med troja 2 i fig. tr4 men i en rund udgave). Men ellers behøver en labyrint ikke at være flervejs og have blindgange for at være en spændende oplevelse.
Alle Tiders Labyrinter – en bog til
anbefaling
I bogen ”Alle Tiders Labyrinter” af Jørgen Thordrup 2002 fra forlaget Dixit er der på dansk givet en omfattende gennemgang af eksisterende labyrinter fra rundt om i verden. Bogen er meget inspirerende med mange figurer og billeder, og de følgende figurer er hentet der fra (fig. i1 - i4).
Moderne labyrinter
Der findes mange labyrinter rundt om i verden, og der er tegnet uhyre mange labyrinter til leg og spil, og i dag indgår labyrinter i høj grad i computer spil. For at gøre labyrinterne til leg og spil mere udfordrende er de ofte med snørklede tilfældige gange og blindgange i et uoverskueligt virvar. Disse labyrinter vil ikke blive behandlet her.
Kun de 3 klassiske typer af labyrinter
De labyrinter vi skal se på her er 3 klassiske typer med et mønster der følger ganske bestemte regler i kunstnerisk harmoni med grundlag i de 3 historiske labyrinter: Roma-Piadena fra ca. år 0, Troja fra ca. 1200 før år 0, og Chartres fra ca. 1200 efter år 0. (Jeg kalder her også Chartres for klassisk). Romerske labyrinter, Roman labyrinths, fra Romerriget, kalder jeg roma (=Rom).
Uhyre, beskyttelse mod ondskab,
ophøjethed i midt
Troja labyrinten og roma labyrinten har historisk set i nærheden af midten et uhyre, en minotauros, som man frygter at nærme sig og gå ind til og som man skal overvinde. Med Chartres labyrinten 1000 år senere synes dette at skifte til at denne labyrint har en ophøjethed i midten som man stræber efter at nå ind til efter den almene opfattelse af labyrinter i dag. Imidlertid kan efter gammel tradition Chartres Labyrinten af bygmesteren have været bygget for at beskytte kirken mod det onde, som ikke kan passere en labyrints snørklede gange, på samme måde som romernes skik med at placere en beskyttende labyrint indenfor entredøren.
Den første labyrint af denne type af kendt oprindelse er fra Pylos i Grækenland år -1200 i henhold til Thordrups bog. (Se Appendix nedenfor). Navnet troja indgår i Trojaborg Labyrinten på Gotland i Sverige og navnet troja er skrevet på en labyrint på en etruskisk kande fra år -630. Denne type labyrint har også andre navne, fx kretisk labyrint.
I labyrinten kan der bo et uhyre, som fx beskrevet år 79 i Pompeji. Dette uhyre kan holde en ung kvinde fanget som modige mænd skal ind og befri, som vi kender det fra middelalderdans i Norden. Man kan danse ind i labyrinten med hinanden i hånden i en lang række (fx to skridt frem og et tilbage), mens man med en forsanger synger en af de lange gamle balladeviser; eller man kan løbe med løbetrin eller polskatrin som i ”Nu har vi jul igen”. Det er en speciel oplevelse selv i en simpel forudsigelig troja 1 labyrint, med de vendinger af den lange danserække der kommer: ryg mod ryg og ved næste vending ansigt mod ansigt der langsomt passerer forbi. Det blev almindeligt igen fra 1980 i adskillige folkemusikhuse at danse en balladevise, så grundlaget er der.
Fig. i1: Pylos
Labyrinten på bagsiden af en lertavle.
På samme måde som man i dag i al hast ofte bruger bagsiden af et stykke papir til lige at skitsere en forklaring til en anden person, er der på bagsiden af et palads’s regnskab over geder indridset denne troja 2 labyrint. Efter at have været gemt i arkivet et par år kunne lertavlen blot opfugtes og genanvendes til næste regnskab. Paladset med dets regnskabsarkiv brændte i år -1200 og derved blev lertavlerne brændt til tegl, der så blev bevaret i jorden indtil en udgravning i 1957. (Foto fra Thordrups bog).
Fig. i2: Troja 3
labyrint i Hesselager Kirke, Fyn.
Der er flere eksempler på kalkmalerier af labyrinter i kirker i Danmark og i Norden. På dette kalkmaleri fra 1481 skrevet spejlvendt og med navnet Maria er vist en troja 3 labyrint hvor skarpe væg-ender er afrundet med små cirkler. (Foto fra Thordrups bog).
Roma-Piadena labyrint
I villaerne i Romerriget lagde man ofte gulve af mosaik-labyrinter. I en villa nær Piadena i Norditalien fra lidt efter år 0 har man fundet denne interessante labyrint.
Fig. i3: Gulv-labyrint
i Piadena, Romerriget.
Dette er en interessant romersk gulvmosaik labyrint. Der er tydeligt 4 kvadranter, hver adskilt ved netop én kvadrantlinie. Som beskrevet i afsnittet om Roma-Piadena Labyrinten finder jeg det en interessant traditionel kulturoplevelse at der fx er gentagelser fra kvadrant til kvadrant. Inde i midten af labyrinten sidder uhyret Minotauros, døende efter at være blevet fældet af en modig labyrintvandrer. Se Thordrups bog. (Foto fra Thordrups bog).
Chartres Labyrint
I katedralen i Chartres er der i gulvet udført en cirkelformet labyrint fra ca. år 1200. I cirkelbuer på 90° og 180° bevæger man sig frem og tilbage, ud og ind, for til sidst at ende i midten ved helligdommen. Labyrinten er i dag ofte dækket af bænke.
Fig. i4: Chartres
Labyrint
Den store flotte cirkel labyrint i gulvet i Chartres Katedralen i Frankrig er her vist med lyspynt. (Foto fra Thordrups bog, copyright Jeff Saward/Labyrinthos).
Der er flere fotografier af Chartres labyrinten (og andre labyrinter) på dette link.
Der er skrevet meget mere labyrint-historie på: http://www.labyrinthos.net/firstlabs.htm.
Labyrint-mønstre bør benyttes på
flisebelagte pladser
Flisebelagte pladser, hvor man alligevel ønsker at have et mønster af fx mørke og lyse fliser, kan ofte udmærket have en labyrint, hvorved mønstret får et meget større indhold. Der er i de øvrige afsnit givet eksempler på en hel del forskellige labyrinter og anvisninger på konstruktion af mange flere, så det skulle være muligt at få en passende labyrint til omtrent enhver plads. Ønsker man det mere spraglede mosaik-agtige udseende kan man vælge blandt roma typen (Romerriget, romersk). Passer det ind med en mere luftig type med lange linier vil jeg foreslå troja typen (Trojaborg). Den type er mest af alle labyrinter fyldt med spændende mystik og årtusind gammel kultur fra mange kultursamfund, og dens spændende konstruktion bør være prøvet af ethvert skolebarn. Ønsker man i en luftig labyrint lidt mere variation i de lange lige baner kan man vælge en chartres type. Dens skønhed med de smalle symmetriske tunger kommer nok klarest frem i den runde model, men den måske ofte mere praktiske firkantede model er også udmærket.
Mange rådhuspladser og offentlige pladser egner sig til en labyrintbelægning for at give stedet karakter. Ved feriecentrer bør belægningen være labyrintbelægning så den kultur hører med til ferieoplevelsen fra netop det sted. Ved børnehaver og legepladser bør belægning være med en labyrint, fx den lille chartres labyrint ”du kan ikke fange mig”, se fig. ch7. Der kan desuden være labyrinter i parker, fx et blomsterbed med gange fra en chartres labyrint, til de blomster man alligevel har. Til disse formål går jeg ind for at man vælger labyrinter blandt de her 3 nævnte kulturhistoriske overskuelige typer, frem for en mere uoverskuelig tilfældigt konstrueret labyrint. Og når din by får et kulturhus skal pladsen foran også afspejle kultur ved at mønstret i belægningen er en labyrint.
Ved anlægsarbejdet med en flisebelagt plads er det nemmere at lægge et flisemønster hvor hver anden flise er mørk og hver anden er lys, frem for at skulle udlægge en labyrint. Hver eneste flise skal jo ligge korrekt til en labyrint, ellers går det galt med at finde rundt i gangene. Dette vil selvfølgelig påvirke prisen hos entreprenøren. Men computerstyring er hastigt på vej frem alle steder, så snart behøver man blot at lægge tegningen ind i computeren og så styrer den lægning af fliser i det rette mønster.
Den kanadiske bog: The Idea of the Labyrinth, af Penelope Reed Doob, 1990, vise en troja 2 labyrint fra Cornwall som den angiver til at være mellem 200 og 600 ældre end Pylos Labyrinten i fig. i1.
Fig. i5: Cornwall Labyrint
Troja 2 labyrint udmejslet i sten 1800 – 1400 f.Kr.
(Plate 1 i Doobs bog).
Andre nye kilder vurderer labyrinten til at være mindre end 400 år gammel.
Indhold af øvrige afsnit:
5 Chartres Labyrinten i Chartres
7 Sammenlignende labyrint-eksempler