Moderne gammeldans: Folkedans med standard dans og latin dans

Sømands-folkedanse Indledning til cha-cha-cha danse Folkedans med dansetrin fra cha-cha-cha: Polka nu som vippolka og rheinlænder som sømands-rheinlænder
Oversigt over danse, indholdsfortegnelse	i2	Click for English

1950 - tallets mest populære livlige pardans indføjet i traditionel dansk folkedans struktur med dets forudsigelighed og fællesskab.

Ved at være med i disse danse her får man på en fornøjelig og lærerig måde et bredt kendskab til grundtrin og de mest almindelige dansefigurer.

Sømands-folkedanse - vestindisk krydderi i den traditionelle danske folkedans:

Pardans, skiftedans, kredsdans, rækkedans, 3-kant, kvadrilledans, 6 nye danse og melodier.

Trin: gå gå chasse, vippolka, i dans med struktur og frie indslag, inspireret af cha-cha-cha.

Vores danske folkedanse har vi alle (på nær en enkelt) fået efter inspiration fra udlandet, idet fremmede danse er blevet hentet ind og ændret og udviklet til danske forhold. Den fremmede påvirkning fremgår nogle gange af navnet, som fx rheinlænder-polka, dvs. en dans fra området ved Rhinen. Flytningen kunne også ske indenlands, som med dansen ”den lille vendelbo” fra Lolland, en dans der stammer fra en delvis lignende ældre dans i Vendsyssel, der er udviklet fra en dans der kaldtes engelsk galop, så den er måske engang hentet hjem fra udlandet af en sømand, så godt som han nu huskede den og så godt som han kunne få andre til at danse den. Det kender vi fx fra Læsø med sømænd-landmænd-spillemænd.

I sømands-folkedansene her i det følgende har vores sømand været længere borte og efter nogle år med langfart til Vestindien kunne han tænkes at komme hjem med danse som har lidt præg af det vestindiske (som fx cha-cha-cha).

Musik til cha-cha-cha sømands-folkedans

Så her er medtaget 8 melodier og 8 danse med sømands-rheinlænder eller vippolka. Det er relativt hurtige melodier til danse med små hurtige trin, inspireret af det vestindiske.

Som et kuriosum er der medtaget en tildannet cha-cha-cha melodi med detaljeret angivelse af trin, uden at det direkte er hensigten at den benyttes i disse danse.

Melodien Golfstrømeren (blev sendt som flaskepost med Golfstrømmen?) er ment til grundlæggende indlæring af sømands-rheinlænder med gågåchasse og vippolka, idet hver tone angiver et trin, og med naturlig betoning på slag 2 i gågå og i chassé. Denne stil er brugt som indledning i de første takter i de øvrige melodier, som derefter medtager at have inspiration af den friske synkoperede calypso rytme (som er noteret i 4/4 takten alla breve). Når dansetrinene er godt indøvet kan man ubesværet danse til disse melodier, ikke mindst da nutidige spillemandsorkestre normalt inkluderer rytmegivende instrumenter som fx harmonika. Troldhekse-melodien er ligeledes med trin på hver tone men uden Golfstrømerens naturlige betoning på slag 2 (og 4).

Disse grundlæggende trin med gågåchasse og vippolka er benyttet i danse opbygget som traditionelle danske folkedanse: som kvadrille, 3-kant, 2 par, rækkedans, kredsdans.

I fx kvadrilledansen er der indlagt mulighed for korte passager med lidt fri dans, måske med inspiration fra aktuelle TV programmer.

Ethvert orkester finder sin egen spillestil. De spillemænd der måtte spille uden nodelæsning vil så efterhånden få melodierne ”slebet til”, med forbedringer her og der, og måske nye melodier. (Jeg spiller fx ofte med forsiringer når først der er godt gang i dansen).

God fornøjelse med spil og dans.

Social dans, fri dans

Cha cha cha dansen, som efter dens fremkomst i 1950-erne hurtigt blev den foretrukne dans i den vestlige verden i adskillige år, er en dans hvor man kan gå til bal med sin partner og danse parvis alene sammen hele aftenen, og endda kun bevæge sig over et mindre område i dansesalen. Man behøver ikke at have kontakt med de øvrige dansere.

Folkedans er helt anderledes. Hvis man til Jesuita cha cha cha melodien danser den beskrevne sømands-rheinlænder skiftedans, ja så bliver man hurtigt involveret med de mange andre på dansegulvet, ligesom i mange andre folkedanse. Folkedans er i høj grad en social dans hvor man kommer i kontakt med andre.

Men i folkedans skal alle så følge den fælles danseforskrift i det nogen føler er et stift dansemønster, mens man i parvis cha cha cha kan danse helt frit hvert par uafhængigt af de andre par. Da vores sømands-rheinlænder folkedans jo har et fast dansemønster (ens for alle i salen), i modsætning til den frie cha-cha-cha pardans, ja så må fx Jesuita cha-cha-cha melodien udbygges med nogle få tilpasningstoner i begge ender for at nå op på det nødvendige antal takter til vores brug, mens antallet af takter ikke kom sig helt så nøje til den frie cha-cha-cha dans.

Isvinter i Frederikshavn for en menneskealder siden.

Læsø dampfærgen er den mindre båd til venstre.

De store dampere kommer her til Vendsyssel ude fra den store verden, med søfolk der medbringer inspiration fra fremmede kulturer, fx nye ideer til danse. Det er sådan en stivfrossen dag nok noget af en omskiftelse at gå i land her efter at have været en tur i det vestindiske og danse livligt til varme rytmer.

Den moderne havn, dans på kajen.

Sankt Hans aften 1985 i Tårbæk havn på Sjælland, simpel folkedans for et glad publikum til musik fra 20 spillefolk fra Spillemandsdansen med min ledelse.

Det her er et helt anderledes billede end det vi ser på det gamle fotografi fra Frederikshavn.

Tårbæk havn er i dag næsten helt overtaget af lystsejlere. (Der er kun et par små fiskerbåde tilbage i det ene hjørne).

Så i stedet for som i gamle dage at det var en sømand der kom med ny inspiration fra fjerne egne til vores dans kan det nu så være de vidtberejste lystsejlere og andre ferierejsende der sætter deres præg.