|
|||||
|
i1 |
|
Ved at være med
i disse danse her får man på en fornøjelig og lærerig måde et bredt kendskab
til grundtrin og de mest almindelige dansefigurer i standard og latin danse.
Dansk folkedans:
Struktureret: i nøje sammenhæng med musikken følger
dansen et bestemt forløb som er ens for alle i salen, med kreds, kæde og parvis
dans.
Forudsigelig: begge ved hvad der kommer næst, herren skal
ikke bekymre sig om at planlægge danseforløbet og damen skal ikke blot følge
herren men er ligestillet med ham og kan hjælpe med i en fælles danseopgave.
Social: danseforløbet fører danseparret rundt i salen til andre
par og giver lejlighed til at danse med tilfældige andre partnere.
I dansk folkedans indgår grundtrin som polka, vals,
hurretrin, hopsa, osv.
Vi vil her
supplere med i den gode danske folkedansestruktur også at inddrage grundtrin
fra de mange danse som i løbet af 1900-tallet kom til os fra Syd- Mellem- og
Nord-amerika.
Disse
Vest-atlantiske danse kom med en lidt
anderledes udpræget rytme og blev snart meget populære og overtog dansegulvet.
Dansene har en lidt anderledes ofte livligere kropsbevægelse, lidt mere
ungdommeligt spræl, med i begyndelsen en friere holdning til detaljer. Den
friere holdning (jvf fx tango) er nok for længst blevet borte på danseskolerne,
men den prøver vi at beholde her.
Til dansene her
er valgt de mere simple dansefigurer fra tilgængelige gode instruktionsvideoer.
Musikken til de 26 danse her er søgt opbygget
pædagogisk dansevenligt så melodien hjælper med at angive den overordnede
dansestruktur (med fx skift fra kæde til pardans) og også i mange tilfælde i
detaljer at angive de enkelte dansetrin, især i en række øvestykker. Dette
lægger stærke bånd på musikken. Når nogle danse så er blevet indøvet og
accepteret kan der forsøges med andre mere frie melodiformer og lidt tilsætning
af fx vestindiske rytmer. For at fremme dansevenligheden er det valgt at fx
jive, quickstep, foxtrot i stedet for sædvanlig 4/4 her spilles i 6/4 når der
danses i 6/4. Bortset fra en kort indledning med en antydning af originalrytme,
er dansemusikken skrevet til at ligge ret tæt på dansk spillemandsmusik for at
tilpas dygtige spillemænd umiddelbart kan give sig i kast med musikken. Det her
er nye danske folkedanse inspireret ude vest fra til nye grundtrin så det er i
orden hvis musikken lyder temmelig dansk. (Altså: nye danske danse til ny dansk
musik?)
Der er mange som
komponerer nye melodier, hundredvis af nye polkaer, valse, hamboer osv. Så hvis
der er en dans her som man kommer til at synes om, så skal der nok dukke en ny
bedre melodi op.