Moderne gammeldans: Folkedans med standard dans og latin dans

Tango-rokken

Trin: spansk tango

Kvadrille, 4 par

Andre danse - Indholdsfortegnelse

In English

12

Noder i pdf-format

Melodi (violin, harmonika)

Mel + 2 stemme

Klarinet A

Klarinet B

 

Afsnit på denne side

Danse-beskrivelse

Trin og figurer

Musik

Video-reference

Macho?


Vores sømand har været ude i Sydamerika og er blevet inspireret til at forsøge med tangoens trin i en traditionel folkedanse-kvadrille.

Vi benytter europæisk (spansk) tango, (med grundtrin:  kvik kvik = slow slow quick quick over 1½ takt).

Vi danser her for fornøjelsens skyld, med fatning, holdning og ansigtsudtryk som er behageligt.

                                                                                                                                  

 

Dansebeskrivelse

 

Opstilling: 4 par i kvadrille.

 

Oversigt:

 

Dansen består, efter en intro-kreds, af 3 dele: opføring, kæde og turdel:

 

Intro  kreds medsols, gangtrin

1a      P1 og P2: dans med egen, så med modstå så H1 og H2 bytter plads; så P3 og P4: det samme

1b      P1 og P2: tilsvarende så H1 og H2 kommer hjem igen; så P3 og P4: det samme

2        kæde 1omgang rundt, gangtrin

3        turdel med møller livfatnkreds i hurretrin, samt parvis egen i tango grundtrin

Parvis tango med egen og med modstående er med grundtrin og med rok-drej

Evt afslutning med coda (=intro)

 

Detaljeret beskrivelse:

 

takt nr.

1-6                Kreds med alm. håndfatning, gangtrin medsols.

8-10              P1 og P2: H og D vender sig mod hinanden: parvis med egen på stedet med ½ rokdrej + "¼ baglæns venstre drej" (= back corte). (H har nu ryg mod kvadr-midt).

11-12½         H1 og H2 forlader deres D med ½ venstre drej baglæns grundtrin til egen plads.

12½ -13        (= 1½ takt) H1 og H2 går modstå D i møde med 1 tango grundtrin (griber D og:)

14-19            H1+D2 og H2+D1 danser 2 gange rok-drej + "¼ baglæns" så H1 og H2 bytter plads.

8-19              P3 og P4: det samme, så H3 og H4 kommer ud og bytter plads.

20-22            H1+D2 og H2+D1: som 8-10.

23-31            Som 11-19, så H1 og H2 kommer hjem efter dans med egen.

20-31            P3 og P4: det samme så H3 og H4 kommer hjem igen.

32-39            Kæde 1 omgang rundt, gangtrin (eller tango grundtrin).

40-45            Turdel med hurretrin: 1. enhånds mølle D; 2. H; 3. to hånds mølle D; 4. H; 5. alle livfatn.

                     Sidste tur er parvis tango ud i salen (grundtrin eller frit valg) der fortsætter i coda (1-7).

 

I 23 kan D1 og H1 gå hinanden (forsonende?) i møde i 1 tangotrin, så parvis til D plads, så rok ...

 

                    

Danse-trin og danse-figurer:

 

Tango-trin og tango-figurer: se dansen Tangoens vendekreds

 

Hurretrin (på engelsk: buzz steps, swing steps) og kvadrilledans er forklaret (på engelsk) med animations-figurer på min website (hjemmeside) fra 1999 Folk dances from Denmark, dans uge 13, nu placeret her: http://www.lavigne.dk/oldfolkdance. (Den var på dadlnet uni2 indtil de pludseligt lukkede ned 2009.01.01).

 

 

To slags tango-grundtrin

Jeg har valgt tango grundtrin:

1 grundtrin: kvik kvik = 1½ takt. Et kvik varer = ½ (se noder).

Herre: v fod frem, hø fod frem, v fod gå frem kvik, hø fod sættes lidt til hø for v fod kvik.

Sådan har jeg lært det i min barndom, og sådan danser Ian & Ruth Walker på deres instruktions-video, og sådan danser fx Jens Werner på sin instruktions-video "Danseskolen". Men på deres instruktion-video "Flyt sofaen og dans med" danser Søs og Mickey Fredie-Pedersen tango grundtrin som:

1 grundtrin: gå kvik kvik = 1½ takt. Et kvik varer = ½ (se noder).

Herre: fod frem, v fod gå frem kvik, hø fod sættes til hø for v fod kvik, v fod samles til højre fod.

Denne form har nok sine fordele, og er pædagogisk nemmere.

I en almindelig fri tango bestemmer herren hvordan han vil danse. Damen har så den opgave at skulle kunne følge sin herre i både den ene og anden slags trin.

 

 

Musik

Melodien i de 6 intro-takter (takt 1-6) angiver den sædvanlige tango rytme.

I hele opføringsdelen af melodien (takt 8-31) er der overalt præcis en node for hvert trin,

således fx: ,  kvik kvik gå,  gå kvik kvik, i takt 11-13 dvs. 2 tangotrin på 3 takter musik.

Europæisk tango danses i 3/4 mønster til 2/4 musik.

(I Danmark danser vi sønderhoning i 3/4 til 2/4 musik).

(Der er ikke denne forskel mellem musik og dans i Argentinsk tango, se dansen "Argentiner-luft").

Spilles som: tango: 2 grundslag + 2 efterslag pr takt, som vist i melodien i intro (takt 1-6).

 

 

Video

Disse tango figurer ses omhyggeligt forklaret (på engelsk) på videoen (fra Lyngby Bibliotek) af: Ian & Ruth Walker, Social Ballroom Dancing Collection, for beginners, The Tango, Instep Videos, 1989.

 

 

Macho?

Tango omtales (af kvindekredse i Europa (spanskbog Tapas si 77)) som specielt mandschauvinistisk i dens udtryksform (som den også kan ses demonstreret på en indlærings-DVD af Jens Verner).

Herren fører og damen følger: så (den stakkels) dame skal forsøge at tolke herrens små tegn på hans vilje, og (den stakkels) herre skal have en plan for dansens forløb, i fri tango dans.

Men i vores kvadrilledans her er alt forudsigeligt, så begge er ligeberettiget, og kan nyde en behagelig dans i afslappet form uden stive danseskole-detaljer.