Bonde-danse til det gamle landbrug / Folk dance related to historic farm life

Degnedansen

Trin: specialtrin og stamp og trusler

Pardans for 2 degne (eller evt. for alle par)

Andre danse - Indholdsfortegnelse

 

 

Noder i pdf-format

Melodi (violin, harmonika)

Mel + 2 stemme

Klarinet A

Klarinet B

Mel + 2 stemme-a-b

Afsnit på denne side

Danse-beskrivelse

 

Musik

Historie

 

 

Danse-billede

2 degne kappes og truer hinanden mere og mere intenst.

 

Dansebeskrivelse

 

Opstilling: de 2 degne (2 herrer) står overfor hinanden, ansigt mod ansigt, H1 og H2.

Højre fod har forret. (Skik i dans: bønder starter med venstre fod og adel og borger med højre fod. Da degne kan læse og skrive får de lov til at starte med højre fod og højre side).

 

Oversigt:

 

Dansen består af 3 dele: opføring + langsom tur + hurtig tur:

 

1     opføring med sidespring og armspjæt og stamp; opføring er ens hver gang

2     turdel

3     turdel i dobbelt hastighed

 

Der er 7 ture (med voksende trussel):

 

1     Fod-tur

2     Knæ-tur

3     Skulder-tur

4     Arm-tur

5     Ansigts-tur

6     Nakke-tur

7     Lussing-tur

 

 

Detaljeret beskrivelse:

 

takt nr.

Optakt      De to degne står truende overfor hinanden ansigt mod ansigt, med knyttede hænder lidt over kors foran brystet.

1-2           Så springer de begge brat ud til H1 højre side (ét hop på takt 1, mest på H1 hø fod, H2 v fod) mens begge rask tager hænderne ud til siden stadig med knyttede næver

3-4           3 tramp med H1 v fod (og H2 hø fod)

5-6           Så springer de begge brat tilbage på plads med hænder foran brystet (til H1 v side)

7-8           og har 1 tramp på H1 hø fod (H2 v fod)

1-8           1-8 gentages: altså spring til H1 hø side og spring tilbage på plads

 

9-19         Turdel i normalt tempo (først hø side eller arm, H1 starter)

20-30       Samme turdel i dobbelt tempo (musik har uændret tempo)


De 7 degne-ture:

 

1. Fod-turen:

 

10-11       H1 træder (truende) et skridt på hø fod frem mod H2 som træder (forskrækket) et skridt tilbage på v fod

12-13       Så træder H2 (truende) et skridt på hø fod frem mod H1 som træder (forskrækket) et skridt tilbage på v fod og også trækker hø fod lidt tilbage

14-17       Gentag 10-13 med først H1 frem så H2 frem

10-19       Gentag 10-17

 

                 Så helt det samme med dobbelt så hurtige skridt:

21             H1 træder et skridt på hø fod frem mod H2 som træder et skridt tilbage på v fod

22             Så træder H2 et skridt på hø fod frem mod H1 som træder et skridt tilbage på v fod

23-28       Så H1 frem, så H2 osv.

21-30       21-28 gentages

 

 

2. Knæ-turen:

 

10-11       H1 hæver sig lidt og bøjer sig frem ind over H2. H2 bøjer tilbage og ned i knæ

12-13       Så tilsvarende hvor H2 bøjer sig ind over H1

14-19       Så H1, så H2 osv.

 

21-30       Så dobbelt så hurtigt

 

 

3. Skulder-turen:

 

10-11       H1 og H2 går begge med et lille venstredrej et lille skridt frem på hø fod og støder hø skulder mod hø skulder

12-13       Så tilsvarende venstre skulder mod venstre skulder

14-19       Så hø skulder, så v skulder, osv.

 

21-30       Så dobbelt så hurtigt

 

 

4. Arm-turen:

 

10-11       H1 og H2 går begge med et lille venstredrej et lille skridt frem på hø fod og støder hø arm ind i hinandens armkrog

12-13       Så tilsvarende venstre armkrog

14-19       Så hø armkrog, så v armkrog, osv.

 

21-30       Så dobbelt så hurtigt

 


5. Ansigts-turen: en udvidelse af knæturen

 

10-11       H1 hæver sig lidt og bøjer sig frem ind over H2. H1 rækker tunge mod H2 med tungeforlængelse med begge hænders spredte fingre. H2 bøjer tilbage og ned i knæ og gør nar ved at putte tommelfingrene ind i ørene og vifte med fingrene og lave mund

12-13       Så tilsvarende hvor H2 bøjer sig ind over H1

14-19       Så H1 over H2, så H2 over H1, osv.

 

21-30       Så dobbelt så hurtigt

 

 

6. Nakke-turen:

 

10-11       H1 og H2 tager med højre håndflade om nakken på hinanden og så trækker H1 i H2 ind mod sig og lidt ned.

12-13       Så tilsvarende hvor H2 bøjer H1 ind mod sig

14-19       Så H1 trækker, så H2, osv.

 

21-30       Så dobbelt så hurtigt

 

 

7. Lussing-turen:

 

10-11       H1 giver H2 en lussing med hø hånd (dog uden helt at røre kinden) mens H2 (ubemærket) med sænkede hænder giver et klap, et klask i egne hænder

12-13       Så tilsvarende hvor H2 med hø hånd giver H1 en lussing

14-19       Så H1, så H2, osv.

 

21-30       Så dobbelt så hurtigt

 

 

7 ture ligesom ugens 7 dage, et specielt tal for degne.

Man kan vel også lade flere end blot 2 degne danse dansen. Vi har i familien alle i fællesskab haft det sjovt med den, børn såvel som bedsteforældre. Børn i alle aldre er især optaget af ansigtsturen med at række tunge og skære ansigt, og ellers armturen og med nogen øvelse er også lussingturen populær. Nakketuren kan måske virke lidt for voldsom og ukontrolleret for børn. Vælg det I synes er sjovt.

 

Dette er dansen som danset i min slægt i Vendsyssel. Niels Mejlhede Jensen, www.mejlhede.dk

I Sverige er der en lignende dans: Oxdansen (danset lidt forskelligt forskellige steder).

Degnedansen fra Lolland er helt anderledes (2 pars dans).

 

Musik

Melodien består af 3 dele og spilles 7 gange.

1 grundslag + efterslag pr takt; spilles som gangtrin.

 

Historie

Degnen er sognets skolelærer, og præstens medhjælper under gudstjenesten. Degnen kan således lidt mere end sognets almindelige bønder og det har han ikke problemer med så længe han er alene om den position i sognet. Men ved større sammenkomster i herredet med deltagelse fra flere sogne kan der optræde flere degne der lufter hver sine bibelcitater, og så kan degnen føle billedet af sin ophøjede viden hos bønderne under trussel. Så må han jo hellere vise den anden degn sin mening, og det bliver så ligesom når 2 hanekyllinger skal manifestere sin førerstilling.

 

 

 

Foto: øverst ses ansigtsturen med tungerækning.

Herunder ses fest ved Spillemandsdansen foran Lyngby Rådhus i 1988 af Stavnsbåndets ophævelse i 1788. Jeg Niels Jensen er i folkedragt som en fri bonde og udfordres af fæstebonden Kim Jensen. Billedet til venstre er fra fodturen og til højre fra opføringen. Det ses at fæstebonden er viljefast opsat på at få en bedre position, og i løbet af mindre end 20 år overgik da også mere end 50% af fæstebønderne til at blive selvejere, mod kun 1% i 1788.