Øster
Jølby
Klapmølle
|
|
Historie |
|
Vind i klapperne
|
|
Tæt bag ved denne gård ligger en nabogård med en bygning som ses til venstre for stuehuset. De fik også installeret en vindmotor, men det blev en vindrose fra Hjørring. Et stykke bagved fotografen lå nabogården mod syd. De havde også en Øster Jølby klapsejler. Det var en ganske udmærket vindmotor.
Men alligevel, hvorfor købe vindmøllen fra Mors, når der var gode leverandører også i Hjørring, Vrå og NrSundby, hvorfra de 2 tons materialer meget nemmere kunne sendes med jernbane til Hæstrup station? Det skyldes et pust af Grundtvigs ånde. Når en vindmølle skulle opstilles kom smeden med et par folk og boede på gården i en uges tid. Det var en stor oplevelse for gårdens beboere og hvem der ellers kiggede indenfor, for vindmøllefolkene kom jo vidt omkring og oplevede meget. Så blev der rigtigt talt om livet rundt omkring - og nok også lidt om det hinsides. For Øster Jølby folkene tilhørte den rette grundtvigianske tro, nemlig den imponerende frimenighedskirke på Mors. Og i Vendsyssel havde vi haft Henriksenbevægelsen, så for fx de mange landmænd der tilhørte valgmenighedskirken i Vrå var det naturligt at vælge vindmøllen fra Mors.
Her på gården havde man for kort tid siden fået indlagt elektricitet. Forbruget blev aflæst hver uge. Men det var kun el til lys, ikke til kraft til kværn og tærskeværk, så vindmotoren beholdt man et stykke tid endnu. Den gik som vinden blæste. Tit skulle man op om natten når man hørte der kom lidt vind for at få malet lidt korn til mel til grisene. Så klapren udenfor i vinden om natten kunne give min far mareridt endnu til sent op i alderen.
Der kunne sidde i hundredvis af stære på møllens klapper og snakke. Så pludseligt på en gang lettede de alle i et sus og fløj over til nabogårdens klapsejler.
Fotografen kom bagefter ind og fik kaffe og fortalte en masse nyt fra rundt omkring. Han var åndeligt og politisk af den rette observans, så han var jo også særligt velkommen.På Vejgård var der gennem mange år folkedans for egnen, hver anden uge her og hver anden uge på en anden gård:
Persen (pæsen)
Bremsen i en mølle hedder
en perse persen og betjenes af en perser perseren, og består af
træklodser af
fx poppel der presses (perses = pæses på jysk) mod et stort
møllehjul. Der skal
pæses korrekt så der ikke opstår brand ved gnidning.
Det er farligt hvis en mølle løber løbsk, ikke kan
bremses ned under en storm. For når møllevingerne
drejer rundt er vindlastfladen = det cirkel-areal som som vingerne
bestryger, mens når den står stille så er
vindlastarealet = ca. det dobbelte af det lille areal som
møllevingernes tremmeværk fylder. Så en storm med
løbsk mølle kan vælte hele
møllekonstruktionen her inklusive laden. Eller persen med
bremseklodser som ikke formår at standse møllen får
tændt ild i møllen så det hele brænder.
De frygtede storm på Vejgård, så det var en lettelse
da møllen kunne pilles ned og erstattes af en elmotor.
På min fødegård (i Tårs Sogn) havde vi en
vindmølle på ladetaget. Den larmede frygteligt når
den gik. Så den blev solgt under krigen, mens brugte
vindmøller endnu var i en skikkelig pris som brugt jern og
materialer.
Klapsejler vindmøllens
øde:
I 1930 havde over halvdelen af gårdene en vindmotor i mange
egne i det forblæste Nordvest-jylland.
Endnu under 2 verdenskrig blev der produceret ca. 100
vindmotorer (samtidigt med at nok flere blev taget ned). Så
sluttede den æra.
Tiden med de mange steder dominerende og prægtige(?)
vindmøller på bøndergårde
der kunne ses viden om tog sin ende og de blev erstattet af el-master.
I
1990 var der i hele Danmark måske 2 klapsejlere tilbage at se
(på
Mors).