Bonde-danse til det gamle landbrug

Øster Jølby Klapmølle

Historie

Vind i klapperne

Andre danse - Indholdsfortegnelse


19

Dans som vinden blæser:
En klapsejler mølle til hver en bondegård.

I 1800-tallet kom vindmøller mere og mere i vinden og i begyndelsen af 1900-tallet fik flere og flere gårde deres egen vindmølle på ladetaget: en klapsejler til at drive tærskeværket og kværnen, og måske også hakkelsesmaskinen, roeskæreren, kartoffelsortereren og rensesold og melsigte.
Nordenfjords blev det vidt omkring Øster Jølby klapsejleren der blev opstillet, en mølle hvor vingerne har klapper der indstilles til at fange vinden, når det store vingehjul er drejet, er krøjet, op i vinden, evt. med små krøjemøllehjul. Når det blæser lidt kan man ofte høre klapperne sidde og klappe.

Klapsejler vindmølle i Vendsyssel

Vejgård i Hæstrup syd for Hjørring med en selvkrøjende Øster Jølby klapsejler vindmølle på ladetaget 1930 (min fars barndomshjem). Ca. 20 tønder land god jord + 10 tønder land hede.

Tæt bag ved denne gård ligger en nabogård med en bygning som ses til venstre for stuehuset. De fik også installeret en vindmotor, men det blev en vindrose fra Hjørring. Et stykke bagved fotografen lå nabogården mod syd. De havde også en Øster Jølby klapsejler. Det var en ganske udmærket vindmotor.

Men alligevel, hvorfor købe vindmøllen fra Mors, når der var gode leverandører også i Hjørring, Vrå og NrSundby, hvorfra de 2 tons materialer meget nemmere kunne sendes med jernbane til Hæstrup station? Det skyldes et pust af Grundtvigs ånde. Når en vindmølle skulle opstilles kom smeden med et par folk og boede på gården i en uges tid. Det var en stor oplevelse for gårdens beboere og hvem der ellers kiggede indenfor, for vindmøllefolkene kom jo vidt omkring og oplevede meget. Så blev der rigtigt talt om livet rundt omkring - og nok også lidt om det hinsides. For Øster Jølby folkene tilhørte den rette grundtvigianske tro, nemlig den imponerende frimenighedskirke på Mors. Og i Vendsyssel havde vi haft Henriksenbevægelsen, så for fx de mange landmænd der tilhørte valgmenighedskirken i Vrå var det naturligt at vælge vindmøllen fra Mors.

Her på gården havde man for kort tid siden fået indlagt elektricitet. Forbruget blev aflæst hver uge. Men det var kun el til lys, ikke til kraft til kværn og tærskeværk, så vindmotoren beholdt man et stykke tid endnu. Den gik som vinden blæste. Tit skulle man op om natten når man hørte der kom lidt vind for at få malet lidt korn til mel til grisene. Så klapren udenfor i vinden om natten kunne give min far mareridt endnu til sent op i alderen.

Der kunne sidde i hundredvis af stære på møllens klapper og snakke. Så pludseligt på en gang lettede de alle i et sus og fløj over til nabogårdens klapsejler.

Fotografen kom bagefter ind og fik kaffe og fortalte en masse nyt fra rundt omkring. Han var åndeligt og politisk af den rette observans, så han var jo også særligt velkommen. 

På Vejgård var der gennem mange år folkedans for egnen, hver anden uge her og hver anden uge på en anden gård:


folkedansere 1922

Vejgård folkedansere 1922
Folkedanserne fra Hæstrup lidt syd for Hjørring er taget til fotografen i Hjørring i deres pæne tøj.


Folkedansere i Vendsyssel 1930

Vejgård folkedansere 1930
Folkedanserne fra Hæstrup lidt syd for Hjørring er igen taget til fotografen i Hjørring i deres pæne tøj, og nu synes de selv at deres tøj er blevet lidt mere statelig.
Nu har de to spillefolk (til venstre 2' række): min faster og ham der senere blev urmager i Tårs. Ham den korte herre der står i 2' række til højre er min farbror Karl, som blev døbt med mellemnavnet Lange, og så blev han den korteste af de 10 sønner som min bedstefar og bedstemor fik.

Persen (pæsen)
Bremsen i en mølle hedder en perse persen og betjenes af en perser perseren, og består af træklodser af fx poppel der presses (perses = pæses på jysk) mod et stort møllehjul. Der skal pæses korrekt så der ikke opstår brand ved gnidning. Det er farligt hvis en mølle løber løbsk, ikke kan bremses ned under en storm. For når  møllevingerne drejer rundt er vindlastfladen = det cirkel-areal som som vingerne bestryger, mens når den står stille så er vindlastarealet = ca. det dobbelte af det lille areal som møllevingernes tremmeværk fylder. Så en storm med løbsk mølle kan vælte hele møllekonstruktionen her inklusive laden. Eller persen med bremseklodser som ikke formår at standse møllen får tændt ild i møllen så det hele brænder.
De frygtede storm på Vejgård, så det var en lettelse da møllen kunne pilles ned og erstattes af en elmotor.
På min fødegård (i Tårs Sogn) havde vi en vindmølle på ladetaget. Den larmede frygteligt når den gik. Så den blev solgt under krigen, mens brugte vindmøller endnu var i en skikkelig pris som brugt jern og materialer.

Klapsejler vindmøllens øde:
I 1930 havde over halvdelen af gårdene en vindmotor i mange egne i det forblæste Nordvest-jylland.
Endnu under 2 verdenskrig blev der produceret ca. 100 vindmotorer (samtidigt med at nok flere blev taget ned). Så sluttede den æra. Tiden med de mange steder dominerende og prægtige(?) vindmøller på bøndergårde der kunne ses viden om tog sin ende og de blev erstattet af el-master.
I 1990 var der i hele Danmark måske 2 klapsejlere tilbage at se (på Mors).