Fra den nordiske mytologi kender vi beretningen om jættekvinderne
Fenja og Menja med skubbe- dreje-kværnen
Grotte.
Håndkværn på Rømøgården på
Frilandmusset Kbh. Denne håndkværn er simpel men er endda en teknisk
viderudvikling, med sit jernhåndtag fra den roterende nedre sten
(underløber) op til loftsbjælken.
I de mere oprindelige gamle håndkværne var der et
excentrisk placeret hul i den øvre kværnsten, og ned i
dette hul stak man en kort rund tyk stump stok som håndtag til at
dreje den øvre møllesten rundt.
Med en sådan håndkværn (mere eller mindre lovlig?)
kunne man før vindmøller blev frigivet til almen brug fra
1862 omgå plagen i den stive samfundsstruktur med pligt til at
lade sit korn male hos den kongeligt priviligerede møller, der
ofte var uretfærdig i krav om skjulte modydelser som køb
af hans brændevin i ventetiden, og som slet ikke gik efter
princippet at "den som kommer først til mølle får
først malet".
Det er så måske ikke sikkert du helt tror på den
fortælling.
For som ordsproget sagde den gang der var 10.000 møllere i
Danmark (før 1862):
Det er i den ganske vide verden ikke muligt at skaffe 100
ærlige møllere!