Bonde-danse til det gamle landbrug / Folk dance related to historic farm life

Tyttebær-Maries hedetur

Trin: gangtrin og hurretrin

Kredsdans og skiftedans

Andre danse - Indholdsfortegnelse

 

9

Noder i pdf-format: Tyttebær

Melodi (violin, harmonika)

Mel + 2 stemme-b

Klarinet A

Klarinet B

Mel + 2 stemme-a

Afsnit på denne side

Danse-beskrivelse

 

Musik

Historie

Noder i pdf-format: Hedebotanik

Melodi (violin, harmonika)

 

Klarinet A

Klarinet B

 

I linien Hedebotanik er der givet flere variationsstemmer for at variere melodien til forskellige steder på heden.

I Hedebotanik er der to sider noder og de to sider placeres ved siden af hinanden, således at fx Lyng1 melodi består af øverste nodelinie på de to sider.

 

Danse-billede

Tyttebær-Maries hedetur (Tytbær-Marits hietur)

På en middelmådig hede i Han Herred:

Tyttebær-Marie danser en tur ud i heden for at plukke bær og skære lyng og blomster. Heden varierer lidt fra sted til sted: med tyttebær, blåbær, rævlingebær, lyng og blomster; så dansemelodien kan variere lidt tilsvarende.

 

 

Dansebeskrivelse

Udgave 1: kredsdans med partnerskift.

 

Opstilling parvis i stor kreds, alle med hinanden i hånden.

 

Oversigt i udgave 1:

 

Dansen består af 4 dele:

 

1        kreds

2        mod midt

3        kæde

4        sving partner.

 

 

Detaljeret beskrivelse:

 

takt nr

1-5           Kreds med gangtrin (den ene vej, med solen).

6-9           Kredsen går mod midt og tilbage.

10-13       Kæde med gangtrin forbi egen (hø hånd) og forbi næste og til ny partner.

14-17       Sving ny partner (ny egen) med hurretrin (for uøvede: dans lidt på stedet parvis).

 

Dansen begynder forfra med stor kreds med gangtrin (nu med ny egen).

 

Denne dans i denne udgave 1 alene kan benyttes som en simpel familiedans for også uøvede.

Eller denne kredsdans udgave 1 kan kombineres med rækkedans udgave 2 til Tyttebær Maries store hedetur.

 

Musik:

Der spilles den øverste stemme 1, i alt 2 nodelinier til en gennemdansning. Dette gentages.

Man kan variere musikken med stemme 2, for at vise forskel på bær og lyng.

 


Udgave 2: Tyttebær Marie som rækkedans i ture, 2 og 2 par

 

Opstilling parvis i rækker, P1 vender mod P2 (som i 6-tur på række), hvor rækken evt. danner en stor kreds i salen. Så har P2 front i danseretningen og P1 modsat, og denne frontretning har man også i de næste ture. Man beholder partner og skifter parvis plads.

 

Oversigt i udgave 2:

 

4 dele:

1        turdel

2        halvkæde over med pladsbytning

3        sving modstående

4        sving egen

 

takt nr.

1-5           P1 + P2 har kreds med hurretrin (den ene vej, med solen).

6-9           P1 og P2 bytter plads med halvkæde-gang (hø hå til modst, v hå til egen)

10-13       Sving modstå på D plads med hurretrin (for uøvede: dans lidt på stedet parvis).

14-17       Sving egen

 

Dansen begynder forfra med turdel, nu med et nyt modstående par. (Eller blot en kreds igen).

 

5 ture i hurretrin:

1        kreds

2        1-hånds mølle

3        2-hånds mølle

4        alle livfatning

5        parvis med modstående.

 

Denne dans i denne udgave 2 alene kan benyttes som Tyttebær Maries rækkedans.

Eller denne udgave 2 kan kombineres med udgave 1, til Tyttebær Maries store hedetur.

 

 


Samlet dans: udgave 1 + udgave 2: Tyttebær Maries store hedetur

 

Når man har danset udgave 1 nogle gange og udgave 2 nogle gange hver for sig, kan de to udgaver kombineres til den store hedetur med skiftevis udgave 1 og udgave 2:

 

Opstilling parvis i stor kreds, først P1 vendt mod P2 så det er fastlagt. Herren husker om han er P1 eller P2.

 

Så danses skiftevis udgave 1 kredsdans og udgave 2 rækkedans:

 

Oversigt i udgave 1+2:

 

 

Udgave 1 kredsdans

Alle vender front mod midt til

1        kreds gang med solen

2        mod midt gang

3        kæde til ny egen gang

4        sving ny egen.

Herren husker om han er P1 eller P2, men går alt heldigt har hans nye dame samme P1 eller P2 nummer. (Går det ikke helt efter planen, ja så har man vel alligevel haft det sjovt med det).

 

Udgave 2 rækkedans

Med den ny egen vender P1 og P2 sig mod hinanden og danser nu turdansen med 1’ tur, dvs. P1-P2:

1        turdel i hurretrin

2        halvkædegang over med pladsbytning

3        sving modstående

4        sving egen

 

Herefter er der igen stor kreds, kæde til ny egen, (udgave 1).

 

Så kommer rækkedans igen (udgave 2) med næste tur: enhånds mølle, osv. i alt med 5 ture:

1        kreds

2        1-hånds mølle

3        2-hånds mølle

4        alle livfatning

5        parvis med modstående.

 

Dansen slutter med rækkedans (udgave 2) med parvis dans med modstående i turdel og til sidst parvis med egen. (Hvis der hertil spilles nodelinie 10 kan dansen være med totrin).

(Skulle man være så heldig at dansen går helt efter reglerne så vil den halvdel af damerne der fra start vender tyttebærrene i danseretningen (P2 damer) opdage at de kommer til at følges med en fast modstående herre i alle bær-turene).

Livfatning i kreds af flere, kaldes kærlighed og af 2 par med hurtige hurretrin som i tyttebærturen kan kaldes kurv, her således en kær bærkurv.

 


Musik til Tyttebær Marie

 

2 sider med 10 melodi-variationer klikkes frem øverst under hedebotanik.

Den grundlæggende melodi er nodelinie 1 der begynder øverst til venstre i noderne og fortsætter og slutter øverst næste side. Denne linie kan gentages og spilles 10 gange. Og det er vigtigere at spille kun denne linie med et godt danse-taw end at spille 10 forskellige linier middelmådigt.

Men for spillefolk der kan kapere de 10 linier giver det en dialekt-variation at høre at man vandrer over forskelligt lyng og bær.

 

Så til den store hedetur foreslås det at de 10 nodelinier spilles efter tur (som den bærende melodi), således at nodelinie 2, 4, 6, 8 og 10 er til rækkedans med ture, bær-ture:

 

nodelinie 2      svotbær          kreds P1 + P2                     hurre

nodelinie 4      blåbær           1 hånds mølle hurre

nodelinie 6      tranebær        2 hånds mølle hurre

nodelinie 8      tyttebær         livfatningskreds                     hurre

nodelinie 10    gederams       parvis modstående               totrin

 

De mellemliggende nodelinier er til lyngvandring, til nye bær-områder.

 

6/8 hurretrin: 2 grundslag + 2 lette slag pr takt: grundslag på 1 og 4 + lette slag på 3 og 6

(To-trins linie 10 dog gerne med lange toner og slag, dvs. grundslag på 1 og efterslag på 4).

 

De 10 linier kan spilles på samme tid og skal så give helt rene 3-klange harmonier (da variationerne er fremkommet efter abc-metoden). Så kan fx mindre stærke spillefolk ”nøjes med” 10 gange at spille fx nodelinie 10 mens de stærke spillefolk med varierende instrumenter fremfører de 10 melodi-variationer.

 

Man kan også vælge kun at inddrage to nodelinier, således at der til alle lyngturene (stor kreds) benyttes nodelinie 1, og til alle bærturene (2 og 2 par) benyttes nodelinie 2 (eller en anden bærlinie).

 

 

Musik

Der er her søgt sammenstillet en dansevenlig melodi der viser dansebilledet.

Spilles ligesom hurretrin: grundslag på 1 og 4 + lette slag på 3 og 6.

 

 

Historie

En dansetur ud i heden. (Klik)