Bonde-danse til det gamle landbrug

Tøndetærsker

Bondemanden + bondekonen (forreste par) + 2 karle + 2 piger skal tærske korn ved at benytte en moderne maskine der nu er kommet her til Han Herred (1840). Den består af en vandret tromle eller tønde med små metalkroge der river kornet af aksene når konen drejer tønden rundt med et håndsving og manden med stor påpasselighed fører lidt kornneg frem. (Ordet tøndetærsker der indbefatter en tærsker der aflønnes pr tønde korn han tærsker (tidl. med plejl) har dermed fået en slags dobbelt betydning).  (Denne tøndetærskemaskine kaldes ofte pigtærsker på rigsdansk, et ord der ellers blev benyttet til en mekanisme i geværer). (1 tønde korn = 4½ kubikfod = 144 potter = 1,4 hl, nu: 100 kg).

Bestefars

bortgemt pigtærsker og bag ved hans store fjedervogn (hans stolthed på turen til Hjørring). Billedet er fra min fabrors tid, men min fætter har heldigvis sørget for at bevare disse klenodier.

Pigtærsker på Frilandsmuseet, København

Jeg har desværre ikke et billede af den gamle simple tønde-pigtærsker jeg har kendt engang: en mindre tønde eller tromle med mange mere tætsiddende små pigge, og som kunne drejes af kun én person. De havde en på Frilandsmuseet ved København indtil for nogle år siden, men de ved ikke hvor den er blevet af. Ved såden en roterende tønde stod man med to håndfulde strå og stak toppen med aksene ind mod den roterende tønde så kornet blev revet af, og en del strå blev også revet igennem maskinen. (Min tipoldefar i Hanherred gjorde sig bemærket ved at lære at benytte en sådan maskine).

Dermed startede en teknisk udvikling: Denne her senere og mere avancerede udgave med tandhjulsudveksling (der kræver to personer til at dreje håndtaget ved selv moderat ilægning af kornneg, har jeg fået fortalt) har kun få pigge på selve tromlen, men nu er der stationære pigge på broen, mange endda. (Broen er den hule del der vender ind mod tromlen). Her rives alle strå med, der så bliver knækket og krøllet til halm. Der blev lavet specielle brede pigtærskere til at tærske langhalm på (hvor stråene ikke knækkes ret meget) med pigge på broen i kun den ene side. Stråene lægges så sidelæns ind med topenden ved bro-piggene. Det giver dog nogle vanskeligheder at få tærsket aksene helt rent. Og specielt for langhalm til stråtag er det vigtigt at få tærsket rent for ikke at taget skal tiltrække ødelæggende fugle og rotter. Ved normal tærskning skubber man toppen af det delte neg langsomt ind mod piggene for at give tid til kornet at blive revet af inden man skubber resten ind i maskinen. Sådan skulle vi også gøre i min barndom ved et "moderne" tærskeværk (som på foto til dansen Halmrysteren). Fulgte der en ganske lille smule korn med i halmen var det normalt ikke være end at det så ofte kom dyrene til gode når de blev fodret med halmen.

Så i alt bliver det til en 3 pars dans her på loen: vores tøndetærsker-dans.
I dansen får alle lov til at tærske, den ene og anden vej rundt, der skal hentes og bringes kornneg frem, halmen skal rystes og krattes (rives) til side, avner (= kornskæl) skal sorteres fra ved at kaste kornet (så de tunge korn falder langt fra de lette avner og emter (= tomme aks og halmstumper)).